Hvor er musene henne?? Og vil planten dø??
I forbindelse med biotopen, ville jeg undersøge hvilke dyr der ellers er (udover de små i skovbunden/insekter).
Jeg har tænkt at der nok er mus her også og blev nysgerrig på om jeg kunne finde en og se hvilken art.
I starten af ugen satte jeg en mussefælde op ved foden af et stort træ. Jeg kom nødder i fælden, og har kikket til den hver morgen. Ingen mus!!
Er det så fordi der ingen mus er?
Er det forkerte mad i fælden?
Kan der være mad nok at finde andre steder?
Er stormen/meget vand afgørende for hvor evt mus er? (der er meget vand på biotopen)?
Skjult under blade og et stykke bark.
Hvis musen ikke vil i fælden nu, så.....
OPDATERING 20/3
Ny mussefælde er sat for en uge siden med et stykke pølse i. Efter kik hver dag, er der stadig ingen mus i fælden.
Vildtkameraet kan jeg ikke sætte op der, da det er et meget populært hundelufter sted, og der kommer mange forbi, så det vil være sårbart for at blive taget ned.
På vej hjem fra biotopen i dag, torsdag, fandt jeg mælkebøtter, også kaldet løvetand. I familie med kurveblomst. Den vokser både i by og på landet, mellem brosten og ved vejkanter. Man kan kende den på bladenes nedadvendte spidser, stænglen er hul og bladløs og blomsten er gul. Mælkebøtten er flerårig og dens frø spredes med vinden. Den har pælerod, og roden samt blomsten kan spises (Naturporten.dk)
Dem gravede jeg op, og tænker at jeg vil lave et eksperiment med min søn på 13, som for få uger siden kom hjem og fortalte om fotosyntesen (eksperimenterende tilgang).
Mon han kan forudse hvad der vil ske med disse mælkebøtter, når de skal gro i mørke? Ud fra den viden han har?
Vil han spise mælkebøtten til aftensmad når den er klar?
Sønnen, mener at planten vil dø. Han kan huske at solens lys gjorde det der skulle til for at planten kunne leve. Han mener IKKE at den vil miste sin farve selvom han også havde lært noget med farven. (Der kommer senere et sproglig tilgang, når vi skal tale om hvorfor resultatet bliver som det gør).
Han vil gerne være med til eksperimentet, og se hvad der sker.
Hejsa Dorthe - måske skal du låne et vildt kamera med hjem og se om du kan 'fange' mus på det. Har du fundet andre tegne på mus - huller, lorte eller nødder/kogler med gnavmærker fra mus?
SvarSletSpændende at se hvad der sker med jeres mælkebøtte eksperiment.