Annes Dyreholdsopgave A
Der er gået mange refleksioner og overvejelser forud for dyreholdsopgaven, selv om målgruppen har hele tiden været klar for mig. Overvejelser om holdninger til dyr og natur, det at holde dyr, og hvordan man/jeg kan forsvare at holde dyr, som læringsværktøj har meget været ind over. Og naturligvis målgruppen for dyreholdet. (Larsen, H. J. 2018, nr. 18; Jensen, T. s. 20). Hvilke dyr skulle jeg vælge, har stået lidt hen i det uvisse. For vil Dorthe og jeg kunne finde en form for fælles fodslag i valget af dyr…? Det har vi gjort, forstået på den måde, at Dorthe holder kyllinger og jeg holder høns. Der er flere grunde til at valget for mig er faldet på æglæggende høns og en hane. I pædagogisk henseende har overvejelserne blandt andet været, at det har været vigtigt for mig, at valget af dyr gerne skulle give mening, for at sikre motivationen gennem hele projektet. Med baggrund i at pædagogens aktive medvirken og motivation er altafgørende for målgruppens udbytte af samvær med dyr. (Ejby...