Praksisopgave og dyreholdsopgave C og D fælles for Dorthe og Anne

 

Praksisopgave og dyreholdsopgave C og D – fælles for Dorthe og Anne

 

Dette er praksis- og dyreholdsopgave C.

Beskrivelse af målgruppen

Målgruppen er børn og unge med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser på et bo- og aflastningstilbud i Svendborg Kommune. Aldersgruppen er mellem 3-18 år. Formålet med tilbuddet er at sikre de unges trivsel og udvikling, samt yde aflastning for familier. Der er fokus på at skabe en hverdag i trygge rammer, baseret på den enkeltes ressourcer, behov og interesser.

Praksisafprøvningen tager udgangspunkt i to børn, en pige på 11 år med svær epilepsi som kommunikerer gennem ”tegn til tale”. Den anden unge er en dreng på 15 år med autismediagnose.

 

Aftale med samarbejdes institutionen

Der er lavet en forudgående aftale med institutionens leder om to besøg; torsdag i denne uge og et besøg onsdag i uge 11. Vi har valgt ikke at indhente samtykke til at tage billeder og video, så dokumentationen vil være uden genkendelse. Vi er opmærksomme på, at vi sætter praksisafprøvning i gang før vi har fået feedback på udkastet, men processen med kyllingerne går så stærkt, at det giver mening at gøre det nu pga. af kyllingernes hurtige udvikling, livlighed og håndterbarhed på nuværende tidspunkt. Kyllingerne skal ikke være for store, hvis børnene skal kunne håndtere dem og relatere til at de har ligget indeni et æg.

 

Skitse over forløbet

Uge 10 første besøg

Vi medbringer kyllingerne i institutionen ved begge besøg, når børnene er kommet hjem fra skole. Vi har en film som formidler en rugehøne der ligger på æg, hvor man ser kyllinger omkring og under hønen (Mønster, 2012). Vi medbringer rå og kogte æg, børnene kan se, mærke og smage på kogte æg. Rå æg slås ud, så børnene kan se ægget indeni, mærke konsistensen af hvide og blomme, samt se farveforskellen. Vi vil herigennem forsøge at formidler at de medbragte æg er magen til de viste æg i filmen, hvor hønen ligger på dem og ruger. Vi præsenterer børnene for hvordan kyllinger ser ud, særligt den hurtige udvikling af fjerdragt og farveforskelle. De iagttager kyllingernes adfærd. Vi vil motivere dem til at holde en kylling, mærke hvor bløde de er, håndfodre dem osv. Vi vil være åben over for det uforudsete og gribe læringsmuligheder der opstår.

 

Uge 11 – andet besøgt

At gentage besøget giver anledning til at iagttage forskelle og ligheder, observere adfærd og udseende. Fx forskelle i dun og fjer, ændringer i adfærd, kyllingernes størrelse. Denne gang vil der også være fokus på hvad kyllingerne spiser. Børnene skal i spil i forhold til at komme med forslag til mad. Forudsige, plukke græs, finde regnorme og andet.

Ud over det beskrevne gentages nogen af de samme elementer som i første besøg. Vi medbringer orme, grønt og andet som forsøgsmuligheder i forhold til foder, i tilfælde af at de ikke kan fastholdes i aktiviteten.

 

Gennem aktiviteten er det vigtigt at finde ud af hvilken viden der er i forvejen. Det kan være en udfordring med målgruppe som ikke har verbalt sprog. Vi formidler katalog viden til børnene gennem film og formidling. Vi bringer børnenes analog viden i spil; er der fx et barn der ved hvordan man holder en kylling, at man holder om vingerne, med forsigtighed osv. Dialogisk viden giver sig selv, dels gennem vores dialog med børnene, men også børnenes indbyrdes dialog. Børnene vil tilegne sig kropslig viden; kroppen husker at have rørt ved, holdt om en kylling, fornemmelsen for vægt, blød/hård. De har et næb og kan hakke; gør det fx ondt osv. (Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015, s. 60-61)

Forskellige naturvidenskabelige kompetencer er i spil, ser vi kan være at observere, undersøge, kommunikere (både os og børnene, og børnene imellem), håndtere, vende og dreje, se forskelle og ligheder, kigger nøje efter, fx forskelle i fjerdragt, stille spørgsmål, eksperimentere, forudsige, drage konklusioner. Vi bruger udstyr i form af IPad til at vise en film (Mønster 2012). Gentagne besøg understøtter blandt andet en systematisk undersøgelse af kyllingernes udvikling. Om det er muligt for børnene at kommunikere og forudsige hvad de tror vil ske og hvordan, må tiden vise. Aktiviteten kan ses som et rum for sociale aktiviteter mellem de to børn (Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015, s. 183).

Vi vil afprøve Naturdannelsen fem elementer og det bliver spændende at se hvad der sker når der kommer levende væsener ind i institutionen og hvad sker der når vi kommer igen.

 

Naturdannelsens fem elementer i praksis

 

Materielle

Vi viser at et æg, som de måske kender, når det slås ud, ser ud på en bestemt måde. Inden i ægget ligger kimen til en kylling. Vi forsøger at stimulere viden gennem sanserne og formidler noget om naturen (kyllinger) som også er en fødevare, altså noget om hvor kyllingen befinder sig i økosystemet.

 

Erfaringsbaserede

Der vil i aktiviteten være masser af mulighed for kropslig og fysisk interaktion, hvis børnene vil være med i aktiviteten.

 

Kognitive

Vi forsøger at give børnene en forståelse for naturfænomenet kyllinger og kendskab til processen fra æg til kylling, til noget vi spiser. Vi forsøger at formidle viden om hvad kyllinger fx spiser, hvordan de ser ud, føles osv.

 

Følelsesmæssige

Pigen i aktiviteten er bange for dyr, og vi er spændte på om det muligt at rykke hende fra et sted til et andet. Røre ved kyllingerne, tage dem op, fodre osv.

 

Filosofiske

Natursyn og etik formidler vi overordnet ved at vise og fortælle om hvordan dyr omgås. Ved at vise at vi spiser æg, som egentlig kan blive til en kylling. Her er både dyret og mennesket på en måde i centrum.

(Hartmeyer & Præstholm, 2021, s. 24)

 

Litteratur

Ejbye-Ernst, N. & Stokholm, D. (2015). Natur og udeliv – Uderummet i pædagogiske praksis. Reitzel

 

Hartmeyer, R. & Præstholm, S. (2021, januar). Børns naturdannelse. Københavns Universitet (2021, januar). https://centerforboernognatur.dk/dokumenter/B_rns_Naturdannelse_final_rapport__web_2021.pdf

 

Mønster, M. (2012, 4. september). Opdræt af Dværg Orpington høns – Høne får kyllinger (Video). Youtube: https://www.youtube.com/watch?v=OHD0KVhopsk

 

 

Praksis- og dyreholdsopgave D

Anne deltog ikke ved dette besøg da datoen blev rykket akut, men har set lidt med på video.

Første praksisafprøvning kom til at tage udgangspunkt i andre børn end først aftalt, da pigen blev syg på dagen, og aftalen blev udsat til søndag. Børnene der var lavet aftale med, var ikke til stede denne dag, dels pga tur, og dels fordi aflastningens børn er der på forskellige dage.

Det betød at der i stedet var andre børn som gerne ville medvirke fra aflastningen, og interessen var stor blandt alle, hvor i alt ca 6 børn og 3 voksne kom forbi. Særligt var der en pige på 14 og en dreng på 15, samt en dreng på 10. Et godt eksempel på at i praksis er der ofte brug for at være fleksibel.

 

Ved besøget, nåede det hele ikke at blive sat op før børnene kom, og strukturen blev derfor ikke så stram som planlagt. Bla fik vi ikke vist filmen om hønen der ligger på æg/ruger ud, og børnene fik ikke smagt på kogte æg.

Det rå æg blev slået ud, undersøgt, og der blev fortalt hvad blomme og hvide er (udvikling af kylling samt medbragt ”madpakke”). Det ene barn rørte ved ægget, men konkluderede at det var lidt ulækkert. De andre ville ikke mærke, men en spurgte hvor kyllingen var henne, (fortalt at hønen ligger og varmer ægget i lang tid, og så kan det blive til en kylling). Der er en del spørgsmål, og de besvares i børnenes sprog, og vi er blevet opmærksomme på at besvare og formidle naturfagligt.

Der er 4 ud af 6 børn der gerne vil røre ved kyllingerne. To børn deltager perifert, den ene ved dels at sidde på den anden side af bordet, den anden kommer kun og kikker et par gange, men fælles for dem begge er at de iagttager og observerer de andre.

Ud af de 4 børn er der to der gerne vil tage kyllinger op, og holde dem, og de 2 andre børn vil kun ”nusse” mens de holdes. Der undersøges og vi er i dialog om hvor bløde de er på dunene, og at vingerne er allerede med fjer, hvordan det mærkes at kyllingerne nipper på huden, og hvor varme de er. Der undres over hvor højt de kan ”kalde” på hinanden/fortælle at de er utrygge, når de tages op, og herigennem drages forskellige konklusioner. 4 af børnene erfarede også at kyllingerne bliver stille når de holdes ind til kroppen, og tales stille til. Vi undersøger kyllingers ekskrementer, og hvor det kommer ud, og der stilles spørgsmål om kyllinger tisser.

Vi har gennem dette besøg været omkring Naturdannelsens 5 elementer.

Til næste besøg, vil vi være opmærksomme på at formidle i et naturvidenskabeligt sprog, vi vil vise filmen, samt have fokus på at de børn der var ved første besøg, deltager igen ved næste besøg, hvis de er i huset. Det er ikke vigtigt om det er 2 børn eller flere, men det er vigtigt for os at alle kan se og høres. Næste besøg er skubbet frem til mandag i uge 12, da kyllingerne ikke forandrer sig så meget på 3 dage.  

Kyllingerne kommer ud at køre. Æg slåes ud med syn for blomme og hvide.

2 børn tør at røre kyllingerne.

En af drengene holder selv, og de står her på bordet i deres kasse så alle kan se dem.

Andet praksisafprøvning på Opholdsstedet

Målgruppen er også denne gang fra aflastningen. Der var kun et barn der gik igen fra første besøg. Til gengæld var barnet, der ved første besøg ikke var til stede pga. sygdom, med denne gang. Desforuden to andre børn der var under hele afprøvningen. Der var børn der kom og gik, og flere pædagoger var til stede. Aldersgruppen på børnene er 10-16 år.

Denne gang fik vi forberedt os før børnene kom. Atter må vi konstatere vi ikke fik vist filmen vi havde tænkt. Interessant og hvorfor? Fordi vi griber situationen som den kommer, hvor det er tydeligt at kyllingerne tager al opmærksomhed.

Vi er der på baggrund af praksis og faglighed, og Dorthe er meget bevist om at få kommunikeret naturvidenskabeligt for børnene. Anne er mere i det der sker, med baggrund i en på forhånd aftalt tilbageholdenhed og hende der tager billeder. Og alligevel grebes hun af stemningen. Børnene henvender sig til Anne og hun får derved en rolle i forhold til børnene og går mere ind i den kropslige viden børnene kan tilegne sig. Vi fordeler opgaverne, så at Dorthe går ind i spørgsmålene der kommer om kyllinger, fx om de kan tisse og høre. Anne formidler omkring de forskellige ting vi har bragt med af foder. Katalog, analog, dialogisk og kropslig vidensformer er primært i spil.

Barnet fra første besøg opnår modet denne gang, gennem flere forsøg, at holde en kylling selv. Alle er med til at nusse kyllingerne, flere vil gerne holde dem, men har ikke modet. Blandt andet derfor kunne det være interessant at følge børnenes udvikling, hvis man i institutionen havde kyllinger der kunne omgås dagligt.

Ormene blev også et dyr, der kunne røres ved, mærkes, holdes og få viden om. Kun et barn turde røre ved ormene og fordre kyllingerne med dem. Mange synes de var ulækre. Der var stor tilslutning til at afprøve de forskellige fodertyper vi havde medbragt, fodre kyllingerne og se hvad de vil vælge at spise af det tilbudte.

Der var pædagoger der ikke brød sig om fjerkræ, en anden pædagog tog en kylling og en tredje tog en orm og forsøgte at få et barn til at røre ved ormen. Et eksempel på fællesskabet om og pædagogens tilgang til og omgang med dyr har en betydning for barnets oplevelse af aktiviteten og med det modet til at afprøve. Det at der er mange mennesker i rummet, en gruppe, betyder noget fordi de iagttager hinanden, ser hvad hinanden gør og opnår herigennem måske selv modet til prøve sig frem.

Børnene har ikke ret meget viden om kyllinger, så selv om det er tydeligt at børnene er mere interesseret i kyllingerne, at fodre, røre osv. er det vigtigt at bygge det naturvidenskabelige ovenpå indenfor børnene naturlige udviklingszone, samt gennem de spørgsmål der stilles.

Der bygges relationer ved at medbringe kyllinger. Fx et barn der selv tog initiativ til at vise Anne hvordan man tørrer bordet af, da der efterfølgende skal gøres rent.

Refleksion over forløbet

Uanset hvor meget der på forhånd er planlagt er målgruppen uforudsigelig. Der sker noget i mødet som bliver anderledes. At det ikke er de samme børn der deltager, medvirker til at det er svært fx at tale om forskelle og ligheder i forhold til første besøg…

Børnenes umiddelbare evne til at indgå i en relation til Anne, som de ikke kender, havde vi overvejelser omkring på forhånd. De var imødekommende i forhold til os såvel som aktiviteten og kyllingerne. Personalet bakker op og er deltagende så længe at børnene har lyst. Ledelsen er imødekommende og åben for aktiviteterne. Alt i alt et hus med en god atmosfære.

    

Kyllingerne er spændende og interessante, mon jeg tør holde den?

  

Æblestykker, græs, mælkebøtter, løgkarse. Der var også ris og pasta

 

 

Der aes, tales og prøves af med forskelligt foder...