Udviklings opgave 1

 Pædagogisk-didaktiske overvejelser.

Målgruppen er børn i et bo- og aflastningstilbud, hvor mange børn har flere diagnoser men en del med autismespektrumforstyrrelse, og i botilbuddet er der en del der har medfødte hjerneskader. De er alle mellem 3-18 år.

Plantehold kan tilgodese behovet for at;

- Lære om hvor en del af vores mad kommer fra.

- Lære nye begreber og sprog om både mad og natur.

- Lære om hvordan man passer planter.

- Øve tålmodighed, ved at skulle vente på at planter vokser og bliver til evt mad.

- Lære at være sammen om et projekt. Hvor alle kan passe og alle kan spise. 

- At turde spise/smage på noget af det der kommer op. 

Og mange andre ting :-)

Pædagogens rolle vil være, at tage ansvar for både "før, under og efter" processen, dvs, anskaffelse af materialer, fordeling af opgaver, at kende til børnenes NUZ (nærmeste udviklings zone) for at hvert barn får det bedste ud af processen, og tage ansvar for de eventuelle udfordringer der kan komme i arbejdet med planter. Det er pædagogens ansvar at sætte mål med projektet og få det formidlet så børnene ved hvad det går ud på (at skabe mening). 

Det er meget vigtigt at projektet skabes af flere personaler og at ledelsen bakker det op. Det kræver mere end en enkelt ildsjæl at gennemføre sådanne læringsfelter, samt skabelse af en kultur i og om naturen.

Aktivitet i praksis

I mit arbejde som tilkaldevikar på institutionen, oplever jeg at maden bliver lavet af køkkenpersonale, og tilberedt af pædagoger, uden børnene må være med i køkkenet. Det giver god mening, af flere årsager men ulempen er bla at børnene ikke ser hvordan fx grøntsager ser ud inden de snittes, og hvad der kommer i maden. 

Man kan bede køkkenpersonalet om at samle frø fra grøntsager og frugt sammen med børnene, eller at pædagogisk personale gør det inden maden skal laves sammen med børnene. Børnene kan hermed se planten, smage på den, dufte mm. Der kan sættes ord på tanker om maden, og snakkes om hvordan de forskellige dele ser ud. 

Mange/de fleste af børnene kan komme jord i potter. De fleste kan så frø og vande. 

Potter skal opbevares et sted hvor de ikke kan pilles i det, og alligevel tilgængeligt så alle kan se hvad der sker. Evt kan man så nogle frø noget i glas, så de kan opleve processen fra start. Andre frø kan sås og høstes som spirer, som mikrogrønt (så går der kort tid inden der kan spises/eksperimenteres). 

Hvis der er frø som kan hænge i Kokedamer, er det en god mulighed for at bruge det dekorativt, og som kan stimulere sanserne med dufte.  

Der er forskellige dele af en plante man kan spise. Det er jeg blevet nysgerrig på. I mit plantehold, er de spiselige planter fx:

Citron; blade og frugten (der kommer nok ikke frugt hos mig da det kan tage flere år at udvikle)

Stjerne anis; rod (til te), stængel, blade og blomstens frø (stjerneanis-frø= krydderi).

Koriander; blade (krydderi)

Peberfrugt; = blomsten

Solsikken; frø (indeni blomsten)

Asparges; stilken/stængel

Rucola; bladene (salat)

Hvede; frøet.

Af disse er;

Hveden er egnet til spiring

Koriander, rocula, stjerneanis og citron kunne komme op i kokedamer. 

Asparges i frilandsjord sammen med solsikke.

Peberfrugten bedst i drivhus eller en sydvendt gavl. (måske kunne denne komme i en kokedame? hvad ville der ske?)

Man kan (gen)anvende en del af de spiselige planter, hvis man ved hvilket stadie de er i og hvordan man behandler dem i det rette stadie (Elzer-Peters, 2020). 

I teksten, NO-waste køkkenhave, beskrives fx:

Er der ingen vækststed eller knop, kan man ikke gendyrke.

(Elzer-Peters,2020, s. 15)

Det er derfor vigtigt at vide hvilken del af planten man kan og vil gendyrke, og hvor denne del indgår i plantens cyklus. Fx. kan en rodfrugt (gulerod, rødbede mm) spises. Toppen bibeholdes sammen med . den øverste del af roden. Den plantes i jord igen hvorved plantens blade vokser, og kan bruges fx i salaten.  

For mig giver det mening, da det skaber viden om forskellige planters dele, og særligt om de spiselige planters cyklus, og udnyttelse, som kunne være en måde at formidle både naturens ressourcer, miljø/affald, "jord-til-bord", og flere andre naturvidenskabelige emner på, men også en måde at lære noget om fællesskab (i forhold til den mad vi spiser, men også i forhold til det at dyrke planter).