Planteholdsopgave - Fælles for Dorthe og Anne - 2

 Mit dyrehold er nu gået ind i 2. fase. 

Mine æg til udrugning blev ikke til noget. Maskinen gik i stykker på dag 15. af udrugningen, og selvom jeg havde varmelampe på samt forsøg på at holde fugtigheden med varmt vand, lykkes det ikke at udruge. 

Slutningen på dette i går var at jeg lyste alle 6 æg. 2 var lyse/gennemsigtige. 4 var mørke. De to æg der fra starten havde en mørk halvdel, var det ene udviklet, det andet ikke. Så mine gætterier om at de ikke ville blive til noget var ikke korrekte. 

Jeg slog alle 6 æg ud i går. 2 æg var med tynd skal, og tynd hvide/blomme. De 4 andre æg var udviklet i forskellige stadier. 

Nu er der købt kyllinger. Anden race end æggene til udrugning. Så hvad er forskellen?

Denne kyllinge race er knap så stor som den anden. Racen hedder Sussex. Den er lettere end Brahma, og det betyder at de skal have højere hegn. Min kasse til dem kunne de næsten hoppe ud af, så jeg har måtte finde en med højere kant. Ellers er adfærd nogenlunde den samme og de kan gøres tamme. De er også milde i temperament. 

Her er de lige kommet hjem efter en køretur på 1,5 time. 

De er trygge ved at spise fra hånden allerede dagen efter de er kommet hjem. Ikke vilde med at blive taget op, men vingerne har allerede fjer. I numsen ses lidt tørret afføring, som er vigtig at fjerne. Det kan stoppe helt til. Hønemor ville sørge for dette (hvis hun var der !) (Silkehaven.dk).

Jeg har prikket med en finger på både vand- og madtrug, og de kommer løbende for at "pirke" med. (de er udruget fra rugemaskine, og det kan være en hjælp de første dage at vise hvor mad og vand er. Normalt ville hønemor vise dette). 

I forhold til praksis, er dette snart tidspunktet for at kyllingerne skal med ud, og beskrivelsen af opgave C (pædagogiske aktiviteter) beskrives i "Praksis-afprøvnings-opgaven". 

Jeg vil her fortælle kort om anskaffelser- som pædagogens rolle. 

- Det er pædagogens rolle at vide hvad der skal til for at holde kyllinger/høns. At købe materialer ind til dette. Jeg har anskaffet: 

Foder, strøelse/sand, kasse, hønse/kyllingehus, varmelampe, vand/fodertrug. 

Der skal samles spiseligt grønt, sammen med grus/grit/skaller, som pædagogen sammen med børnene/borgeren kan gøre, men det er pædagogens ansvar at det bliver gjort. 

Den daglige pasning er også et ansvar der ligger på pædagogen, i samråd med borgeren. Nogle ting kan varetages alene af borgeren, andre sammen med en pædagog, men ansvaret ligger hos den ansatte. 

Hvem skal have gavn af æggene som hønsene lægger? hvem skal spise hønen/hanen? Hvem skal slagte den og tilberede måltidet? - Dette er også pædagogens ansvar at få medinddraget alle i processen, så alle borgere føler sig deltagende og medbestemmende. 

Skulle kyllingerne blive syge, eller dø af andet, er det alene pædagogens ansvar at finde en løsning. Skal der anskaffes nye kyllinger, eller er der draget erfaringer der gør at man ikke vil gentage dette. 

Det er også pædagogen sammen med lederen, der sætter sig ind i regler for hønsehold, både gennem myndigheder, og regler for dette i forhold til pædagogisk praksis.