Annes Planteholdsopgave - Pædagogisk forløb

 

 

Indlægget er også en del af min logbog/proces for planteholdet….

Didaktiske overvejelser er beskrevet i "Planteholdsopdatering og overvejeleser uge 11.

 

Målgruppen er voksne med en psykisk sårbarhed. Formålet gennem tilegnelsen af viden om frø og planter kan være mange, men  fx at;

Målene for brugerguppen og planteholdet…

• Give den enkelte mulighed for at deltage i sociale aktiviteter, med frø og planter som omdrejningspunkt
• Give den enkelte mulighed for at udvikle, udfordre og udfolde sig sammen med andre i et socialt fællesskab, samarbejde om og danne nye relationer og derigennem
•  Bidrage til personlig udvikling
• Understøtte at den enkelte tilegner sig naturvidenskabelige kompetencer, viden om og forståelser af hvad planter og frø er og kan, gennem konkrete oplevelser, som fx at spire i glas, hvor spireprocessen synliggøres/visualiseres i forhold til hvad der sker under jorden...søger spirerne naturligt nedad..? Kommer spiren og stilken fra samme sted på frøet..? Og hvad hvis der er forhindringer undervejs…?
• Tilegne sig viden om så- og dyrkningsforhold, som fx frøets dybde i jorden når der sås, optimale såtidspunkter, pasning med mere.
• Tilegne sig viden om og forståelse for planter som en del af vores fødegrundlag 

Jeg har erfaret at det vil være en god idé at have gang i flere forskellig frø og planter på én gang. Ganske enkelt for at holde gang i motivationen. Sådan forestiller jeg det naturligvis også vil være for en borgergruppe. Noget vokser hurtigt og andet tager tid. Nogen gang lang tid…. Uanset hvilke tiltag der gøres, vil der være noget at tale om, noget der kan undersøges og eksperimenteres med. Der vil være glæde og skuffelser undervejs…

 

Et pædagogisk forløb kan eksempelvis se således ud:

• Så forskellige frø i glas og potte, følge proces fra frø til plante..
• Plante gamle gulerødder i en spand og så gulerodsfrø i en potte..
• Gå på opdagelse i naturen. Indsaml to forskellige blomster med det formål at bestemme og undersøge blomsternes forskellige dele….
• Gå på opdagelse i skoven og find spiselige planter… samt undersøge forskelle og ligheder på ramsløg og liljekonval…

 Forløbet sat i gang…

Så forskellige frø tilfældigt i glas, fx 2 i hvert glas, så processen kan følges, samt i potter og lade dem stå under samme forhold; lys, varme osv. Allerede her er der gang i at eksperimentere. Hvordan et frø spirer, fotosyntesens betydning for planters vækst. Der vil være masser at kommunikere om.

 Her kan observeres, undersøges, forudsiges, opstilles hypoteser og undersøges om fx;

Er der et ”op og ned” på frøet.

Spirer frø af samme art med samme hastighed.?

Søger kimroden naturligt nedad? Og hvad hvis der er forhindringer på vej, finder de alligevel ned?

Hvad med kimstænglen? Hvornår begynder man at se den..? samtidig med kimroden eller senere?

Vokser dem i glas hurtigere end dem i potter..? eller er det omvendt..?

Der vil i løbet af processen kunne drages konklusioner….

   

Dag5

På et tidspunkt plantes om i større potter og processen fortsætter med nye spørgsmål på baggrund af erfaringerne fra spiring. Fx 

Fortsætter frø, der fra begyndelsen er sået i potter, med at være hurtigst til at vokse i forhold til dem der er plantet om fra glas til potte..?

Er der forskel på planterne om de står inde eller ude..? (Inde bliver planterne hurtigt ranglet og lysere i farven. I drivhus får de kraftigere og langsommere vækst).

 

 

 

For at få et indblik i og forståelse for hvad det betyder når en plante er to-årig,

Graves to gulerødder op, og plantes om i en spand… (De kan naturligvis fint blive stående i jorden, men nu er det jo en aktivitet…).

I en potte sås gulerodsfrø og begge dele følges nøje…. Over lang tid…

Hvad sker der med guleroden i spanden..? vokser den videre eller dør den..?

Hvordan kommer planten til at se ud, når frøene er spiret..?

Er der forskelle og ligheder på de gamle og de nye gulerødder..? Roden såvel som toppen?

     

 Gulerødder graves op.... og der findes frø....de er godt nok små...

 

           

Og der sås og plantes.... Så er det bare at vente...

Mens der ventes, undersøges der om der er blomster i naturen lige nu…?. 

Det er blomster ja, masser og der plukkes fx Bellis og Anemoner. Det giver anledning til at gå på opdagelse i blomsterne som se på forskelle og ligheder... En anledning til at finde frem til hvad en blomst består af; blomstens forskellige dele. Det er let at få øje på fx kronblade og støvdrager, men hvor sidder frugtanlægget…? Der må en lup til….

Ventetiden kan også bruges på.....

At gå i skoven for at se om der findes spiselige planter…. Fx er tiden er inde for fx ramsløg og løgkarse…

Ofte høres der at man skal være opmærksom på ikke at tage fejl af fx ramsløg og liljekonval.

Personligt forstår jeg det ikke, fordi liljekonvallen slet ikke er synlig lige nu… Meen det er da værd at undersøge forskellene. Og hvis man ved hvor der findes liljekonval kan undersøgelsen allerede begynde, selvom de først dukker op i maj-juni måned…

Hvad der fx er over og under jorden...? hvordan kender man ramsløgene som er der lige nu..? Blade, duft osv. Hvordan ser der ud under jorden hvor liljekonval vokser og mht resten af liljekonval-planten indhentes katalog viden i beskrivelsen af forskelle og ligheder med ramsløg.

 

 

Til venstre ses rodnet fra liljekonval - til højre ses at ramsløg har løg...

   

Ramsløgene er klar til at høste.... hvis man er til det...

Ramsløgene er spiselige og det er helt umuligt ikke at benytte sig af den mulighed….Så en del af aktiviten er at lave ramsløgsalt....

   

Ramsløg skylles hakkes og blandes med salt og så er det ellers bare at køre løs...

 

En ret våd affære, så massen smørres ud på en bradepande og den megen sol har gjort det muligt at soltørre. Alternativt kan det gøres i ovnen ved 45 grader af hensyn til de flygtige æteriske olier. Og det tager maaaaange timer.... Så solen er at foretrække, evt i drivhus...

 

Ramsløgsolie er en anden lækker sag.... til alt muligt... Intet andet end en tur i en foodprocessor tilsat en god koldpresset olivenoile....

 

Fllavour-flavour inddrages, i tilfældet at der er nogen der ikke bryder sig om eller tør spise det tilberedte.

Saltet kan fx drysse på en tomatmad, et blødkogt æg eller en gang popcorn...

Olien kan blandes med ovnstegte kartofler, dryppes på pizza eller smøres på et stykke flyte…

Det var vist det for denne gang...