Annes Planteholdsopdatering og overvejelser uge 11

 

Didaktiske overvejelser og overvejelser om planteholdsopgaven...

Jeg har haft køkkenhave i 35 år og sået blomsterfrø lige så længe. Meget tager jeg som en selvfølge på baggrund af erfaringer jeg har gjort mig, og meget har jeg aldrig så meget som tænkt over... 

Jeg ved at når jeg har sået frø kommer en kimplante op og kimblade; en-eller tokimede. Men at der er noget der hedder kimknop og kimstængel er ny læring... Jeg ved også at store frø sås dybere end små frø, men jeg har tilegnet mig en ny viden/huskeregel om at så frøet i en dybde af "3 gange frøets størrelse"...

Jeg kender planterne der kommer op og kender derved også forskel på hvad der nødvendigvis må luges væk, for at give mine planter optimale vækstbetingelser, hvornår der tyndes ud, plantes om osv...

 

Jeg har aldrig iagttaget et frø spire i et glas... Jeg har aldrig tænkt over om der er noget der hedder "op" og "ned" på et frø. På nogle frø er det tydeligt at det er sådan. Men har det betydning for hvordan frøene gror...? Hvor hurtigt de kommer i gang...? Har det betydning for vækstbetingelserne om frø "såes" i et glas hvor jeg kan følge processen, eller om frø sås i en potte jord..? Men jeg mærker en iboende nysgerrighed og interesse for at observere, undersøge og eksperimentere med sådanne processer...

 

Hvilke ærter og sojabønner vokser hurtigst? Dem i glas eller potter? Aner det ikke... Men jeg vil tro at de er ca lige hurtige... Jeg vil tro det er lige meget hvordan frøet vender, at det selv finder vej nedad såvel som opad... Jeg gætter mig frem og prøver at forudsige hvad der sker...

Jeg er eksempelvis også nysgerrig på om Snerlen snor sig højre eller venstre om støttepinden? Eller måske begge veje? 

Den nysgerrighed stammer fra andre steder i naturen, hvor planter "snor sig", eller vel nærmere vokser i spiraler... Fx Kaprifolien...Når man kigger på barken på særligt gamle træer, kan man se at de "snor sig".... tilsyneladende snor mange sig den samme vej... Ser man på gamle udgåede træer, hvor barken er faldet af, ses det tydeligere... Når Echinea/Solhat står i blomst, ses blomstermidten (frugtanlægget)også tydeligt som en spiral.... Så hvad gør Snerlen mon..? 

Og er der en regel for om planter snor sig højre eller venstre om? Har det mon noget med lyset af gøre..? Er det genetisk betinget..? (vores gener er jo også spiraler). Og er det anderledes på den anden side af jordkloden...?

Disse spørgsmål og min undren er eksempler på at synliggøre at den rige mulighed for, for mig, såvel som i pædagogisk praksis, at tilegne mig forskellige kundskaber og praktiske færdigheder - naturvidenskabelige kompetencer. 

Gennem ovennævnte undringer/spørgsmål jeg stiller mig selv, gives netop anledning til at iagttage, observere, undersøge, kigge nøje efter, og eksperimentere. Opstille hypoteser, lave forskellige forsøgsbetingelser og prøve at forudsige hvad der vil ske...

At arbejde med frø og planter giver rig mulighed for at tilegne sig viden om og gøre sig erfaringer med fx at klassificere frø, såvel som planter. Når frøene er spiret må jeg nødvendigvis også kunne se forskelle og ligheder i forhold til hvad der er det spirede frø og hvad der om nødvendigt må luges væk... eller er frøene sået for tæt, må jeg fornemme hvornår det er tid til at plante om eller tynde ud (Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015, s. 183).

Jeg finder ud af at jeg har masser af analog og kropslig viden tilegnet mig gennem dialog og gennem årene tilegnelse af katalog viden om det jeg ikke vidste. Atter må jeg gennem katalog viden opfriske en glemt viden om hvad fx en blomst grundlæggende består af. Så alle vidensformer er på den måde i spil i forbindelse med planteholdsopgaven...(Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015, s. 60-61).

Brugergruppe planteholdet er velegnet til...

Jeg forestiller mig plantehold velegnet til alle grupper og aldersgrupper.... Dog forestiller jeg mig at udgangspunktet er forskelligt for de forskellige brugergrupper .... i forhold til om vi taler om børn, unge, voksne, mennesker med handicap, udviklingshæmning osv. 

Fx ved jeg at der på Gram Gods er et havehold som består af unge mennesker med nedsat funktionsevne. De fortæller gladeligt om deres gøremål i urtehaven... Ligeledes er der i den del skovdistrikter etableret fx skov-hjælper ordninger, hvor udviklingshæmmede deltager i praktiske såvel som servicearbejde (Ejbye-ERnst & Stokholm, 2015, s. 235).

  

Bud op hvilke behov et plantehold kan/skal tilgodese?

• Plantehold kan fremme en form for social inklusion, samt følelsen af at man dur til noget...
  
• Samarbejde om planter og praktiske opgaver giver mulighed at lære at begå sig og derigennem social træning
  
• giver mulighed for at skabe struktur, genkendelighed og regelmæssighed gennem faste opgaver og rutiner
• Børn og unge med diagnoser indenfor autismespektrummet, kan få lov til at fordybe sig og gå i detaljen, som netop er en af deres kompetencer.
• Planter inddrager forskellige sanser, samtale,se , dufte, føle osv. (Skovsbøl, U. 2012, s. 91-100)
• Plantehold giver mulighed for at lære om planter, så- og dyrkning m.v.
  
• Er anledning til at tale om fra jord til bord. Lære om planter, råvarer, ave forskellige retter, hvis det handler om frugt og grøntsagsdyrkning
• Tilegnelse af ny viden, nyt sprog (naturvidenskabelig) (Ejbye-Ernst & stokholm, 2015, s. 59-62
• og ja, der er sikkert mange flere behov der kan eller skal tilgodeses 

Pædagogens rolle

Uanset hvilken pædagogiske praksis der kan være tale om, må det være pædagogens rolle at varetage ansvaret i forhold til både anskaffelse; altså indkøb, indsamling, daglig pasning og evt bortskaffelse. Alt efter målgruppe vil det i min optik give mening at inddrage i så meget som muligt, fx indsamling og indkøb. Hos nogle vil medinddragelse og medansvar i sig selv have en motiverende virkning. Men overordnet set er det er pædagogens rolle at skabe rammer for og lede pædagogiske forløb (Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015, s. 26)...

 

Litteratur

Ejbye-Ernst & Stokholm, (2015). Natur og udeliv - Uderummet i pædagogiske praksis.Reitzel

Skovsbøl, (2012). Specialklasser høster succes i køkkenhaven. I: Skolehaver i praksis. (s.90-114). Frydenlund 

 Og til sidst - lige et lille indblik i nogle af frøenes/planternes gang...

Mange er endnu ikke spirede....måske fordi de ikke er spiredygtige eller bare tager sig god tid...

6 dage efter såning

Bukkehorn, snerle og solsikke er spiret

7 efter såning af mine frø er det tid til at dele nogle af planterne og plante dem i større potter....

Vi begynder da lige med at kigge på Snerlen...

 

Her ses at Snerlen har fine små rødder. jeg planter den om, så der er godt med jord til at rødderne kan brede sig nedad, såvel som til siden... Og så få de lige nogle bambusstænger....

Og her til sidst - Solsikkerne som også strækker hals. Det går stærkt...

     

 

 

Og så hele herligheden sat i drivhuset - Altså lige på nær træerne - de bor stadig udenfor

 

 

 

Nåh ja - og så her på dag 10 ser det således ud

 

   

Det er så os der bor i drivhus

 

Og vi bor stadig i køkkenet

Opdatering af siden den 29. marts....

Oprindelige kom jeg også frø i glas; ært og sojabønne. Her ses lidt af udviklingen...

 

 Dag 2

   

Dag 5 - 11. marts

Sørme om ikke dem i potten kom først op. Interessant...

soja til højre - ært til venstre

 

 

Dag 10 - Potterne ryger i drivhuset.... nu går det for stærkt og planterne bliver ganske ranglet...

 

3 uger senere.... Både glas og potter er røget i drivhuset....

Hvorfor jeg ikke bare planter glassene ud...? 

Tja - drømmer om de skal på udflugt til seminardagene på Campus...

 

Interessant at potterne løb af fra start. Og nu har ært og soja i glas har indhentet potterne....

 

Flot rodnet i bunden også....