Annes Dyreholdsopgave C, D og E

 

Aktiviteterne med hønseholdet skal understøtte mennesker med en psykisk sårbarhed eller sygdom. Det er dels et sundhedsmæssigt aspekt i at være sammen med dyr, hvilke er beskrevet i Dyreholdsopgave A. (Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015, s. 236). Ligeledes er det meningen i et samarbejde med den enkelte, at styrke og udvikle vedkommendes kompetencer til at mestre eget liv. Aktiviteter med hønseholdet lægger i stor grad op til inddragelse af de naturvidenskabelige kompetencer i det det fx er oplagt at iagttage og observere høns og deres adfærd, individuel såvel som indbyrdes, undre sig og herigennem stille spørgsmål, som naturligt vil afføde dialog, og hvem ved hvilke konklusioner  der kommer ud af det… (Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015, s. 183)

Man mødes to gange om ugen på tirsdage og torsdage...

I dyreholdsopgave A har jeg beskrevet forskellige mål, blandt andet

• At få ny viden, erfaringer, kendskab til og indsigt i, ved at følge et hønsehold, lære dyrene at kende, undersøge dyrets levevis og adfærd og herigennem mulighed for at undre sig og være nysgerrig, blive bragt i bevægelse i samspillet med dyr såvel som mennesker (Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015, s. 38)

• Få en forståelse for dyr og hvad det kræver at have dyr. Og hvordan man omgås dyr med respekt. Aflæse dyrs adfærd.

• Drage omsorg og tage ansvar, være sammen om – i et socialt og forpligtende fællesskab

• Gennem deltagelse i sociale aktiviteter at udvikle sociale kompetencer, empati, medfølelse, følelse af ansvar, drage omsorg gennem pasning/samvær med dyr, naturen og dermed sig selv…

• Udfordre grænser – i forhold til fx utryghed ved dyr

• Arbejde med processen fra jord til bord… og gennem dialog og fx ”redebygning” gør dyrets livscyklus håndgribelig og forståelig. Kæledyr, produktionsdyr, ”vildt” hønseliv… Dyrevelfærd og etik. Gør det fx en forskel om man selv slagter sin kylling og holdningen til hvor meget kød man spiser…? I forhold til at købe en kylling fra fryseren i dagligvarebutikken osv.

Aktiviteter i praksis og løbende i længere periode med to ugentlig besøg..

• Den megen plads og indretning hos dette hønsehold giver anledning til at sætte en bænk op i den store hønsegård og evt. nogle stole til fremtidig iagttagelser og en regulær "hønsesnak". En dialog for at finde ud af hvad er der af analog og kropslig viden. en interesse for at finde frem til hvorfor nogen er bange for høns. Bænken er en oplagt mulighed for at sidde og iagttage hønsene og deres adfærd. Deres interaktion hinanden imellem, forskelle og ligheder, samt vænne hønsene til at der færdes mennesker og måske er det muligt at opbygge fortrolighed høns og mennesker imellem. Aktiviteten giver fx mulighed for at observere, opstille hypoteser, undersøge og konkludere…

• Der bygges en flytbar redekasse i håbet om at der er en høne der har lyst til at indtage kassen til udrugning af kyllinger.

• Der sættes korn til spiring, og udviklingen følges fra frø til spirer. Hvordan spirer man korn og hvor lang tid går der før det kan bruges til foder. Og gider hønsene spise det..?

• Og naturligvis er der de daglige praktiske gøremål som at fodre, tjekke foder og vandtrug, muge ud, lukke hønsene på græs, samle æg ind… osv.

• Eksperimentere med hvad de vil spise udover fast foder... Rosiner, kartoffelskræller, græs, mælkebøtter osv.

Pædagogens rolle i forhold til aktiviteter og hønseholdet

Ved dyrehold i en pædagogisk praksis er naturligvis pædagogens overordnede ansvar at anskaffe foder og alt andet nødvendigt tilhørende, dels i forhold til at holde dyr, men også i forhold til at kunne gennemføre aktiviteter. Borgerne inddrages og deltager naturligvis så vidt muligt og der hvor det giver mening, fx indkøb af foder, spiring af korn til foder, udmugning osv.

I forhold til hønseholdet her, som er i privat-regi, ligger det overordnede ansvar naturligvis hos ejeren. Dernæst hos pædagogen der er tilknyttet dyreholdet. Aktiviteterne vil altid foregå ud fra fælles aftaler om de pågældende aktiviteter. Som udgangspunkt vil det være et samarbejde om. Ejer, pædagog såvel som borgere tilknyttet aktiviteterne. Borgerne kan gennem medinddragelse øve sig i og få indtryk af det ansvar der følger med at holde dyr, uden at have det overordnede ansvar. På et tidspunkt vil der være høns og kyllinger der skal slagtes, hvilket borgere der har lyst naturligvis deltager i og motiveres til fra pædagogens side, for på den måde at ”se dyret og døden i øjnene” (Bay, 2009, s. 2).

Legitim perifer deltagelse er et vigtigt element i dyreholdet, forstået på den måde at en borger der er bange for fx høns, måske ved at observere, lytte til og efterligne de øvrige deltagere, med tiden vil få modet til at involvere sig yderligere (Lave & Wenger, 2003, s. 52)

Dokumentation, formidling, stidladsering

Formidlingen vil foregå særligt gennem dialog, men også billeder om fx hønens anantomi. Borgerne vil få til opgave at optage video af fx høns der sandbader eller skraber i jorden. Der vil løbende blive taget billeder af aktiviteterne i aktion og på den måde fastholde processen, med mulighed for løbende at vende tilbage

Målgruppen er voksne mennesker og udgangspunktet må være at pædagogen/jeg og borgerne har en fælles målsætning om, i fællesskab at fastsætte mål og løse opgaver i forhold til hønsehold. Jeg vil gennem dialog og samspil motivere til deltagelse og til ejerskab i at holde høns… afhængig af den enkeltes formåen... Hver gang vi mødes tages der stilling til:

·         Hvad er der af daglige opgaver?

·         Hvordan skal de opgaverne løses?

·         Hvem skal løse opgaven og hvornår?

Den enkelte deltager medinddrages i det omfang vedkommende har lyst til og mod på opgaverne.

Hvis borgeren fx er bange for at gå ind til hønsene, kan det være vedkommende i stedet har lyst til at holde lugen, for borgeren der har mod til at gå ind. Vedkommende er deltagende og målet kan være at vedkommende en dag tør gå ind i gården sammen med en anden, og siden hen måske alene, fordi der er gjort en erfaring om at hønsene ikke gør noget…?

Min opgave vil være at finde frem til den enkeltes mod, kompetencer og støtte op om og være opmærksom på nærmeste udviklingszone. Gennem arbejdet med høns og pasning har de en forståelse for pasning, pleje, fodring. Aktiviteterne ovenfor bidrager til viden om høns og deres adfærd. Gennem visuel formidling vil borgerne fx få viden om hønsenes anatomi; hvad er en kråse og hvad er dens funktion. 

 

Da jeg er fuldstændig bagud med opgaven, har jeg valgt at det resterende viser dels noget af det der er sket i praksis, dels logbog i forhold til hønseholdet...

 

Og så skal vi altså til at i gang....

Første mødegang

En begyndende lille dialog om dette hønsehold...og herefter fordeling af denne dags opgaver...som er

• De faste og daglige gøremål varetages, benævnt under "aktiviteter"
• bygning af redekasse til hønsehuset
  

 

Hønsene lukkes på græs...

Der muges ud efter nattens visitkort... og lægges tør strøelse af træspån

   

Der fyldes foder i automaten som næsten er tom...

      

 

Der tjekkes vandtank og der kommes hvidløgsfed i vandet.... bakteriehæmmende...

     

 

Så må tiden være kommet til at bygge redekasse, så vi på sigt og forhåbentlig kan få gang i udrugning af æg...

    

Efter en tur på værkstedet... en redekasse...  med en god tyk bund, hvor der er flamingo som isolering...

Et tæppe lægges i bunden som yderligere isolation og et godt tykt lag halm...

    

Og her er det så de tidligere indkøbte plastikæg skal stå sin prøve.... Vi begynder med at lægge 2

   

og kassen sættes under de faste redekasser og ved siden af foderautomaten...

Det var så vist det for denne dag.... og dagen rundes af med en lille evaluering og dialog om hvordan det er gået. Har der været særlige udfordringer. Noget særligt der har været godt/skidt osv.

 

Anden mødegang

Naturligvis begyndende med en lille dialog om første mødegang... og så skal vi da have gang i den "hønsesnak...men først

 

Fordeles opgaverne ud 

De daglige gøremål med fordring, udmugning osv. Som sidst...

hvordan går det med redekassen..? Lægges der æg i den...?

Der skal også lige sættes korn til spiring.... Spændende om hønsene kan lide spiret havre..?

Der bygges bænk og arrangeres havestole i den store hønsegård

Havre sættes i en skål med vand i nogle timer for at fremme spireprocessen. Så bliver det spændende at se hvor længe der går før der er spirer til fodring...

 

 

Wooowww - nogen lægger æg. Reden er indviet..

Der byttes ud med et massivt plastikæg, for hver æg der er lagt.

Hvis i husker hønen der gerne ville lægge æg i posen med spåner, så fjernede vi posen med spåner og siden er der ikke lagt æg. Underlaget blev vist lidt for ubehageligt...

Og så må tiden være kommet til at bygge bænk og sætte lidt stole op...

Der bygges en bænk

 

   

Og så skal bænken vist prøves af...

 

Det tog ikke så lang tid at få sat bænk og stole op, så der er god tid til en dialog om høns såvel som mennesker... 

Og det er hvad der kom ud den hønsesnak.... 

Først var det spændende om alle ville med IND i hønsegården....Det lykkedes fordi den er ret stor og man kan flytte sig og komme hurtigt ud...

Ingen havde rigtig noget kendskab til høns; Høns gokker og galer. Har fjer, næb, 2 ben og fødder med klør på...

De er vokset op i byen og har ikke selv haft nogen former for dyr som barn.  En passer af og til hund for venner og bekendte. Men magter ikke selv at have en hund, så det er fint at kunne låne andres hunde en gang imellem. 

En har haft en hund som blev syg og døde.Det gav god anledning til at tale om døden som det eneste vi med sikkerhed ved vi alle skal... dyr som mennesker. Men også anledning til at tale om, det at miste.... et dyr man holder af og er glade for. 

 

Den dialog fortsatte på naturligste vis over i emnet vi ikke kommer udenom ved at have hønsehold, nemlig slagtning. Før eller siden er der høns eller kyllinger der skal slagtes og bruges til mad.

Der blev talt om menneskeracen som regulerende af ikke bare dyr, men naturen, klimaet. Der var stor enighed om at mange mennesker måske ville blive vegetarer, hvis de selv skulle slagte det kød der spises. Nogle havde aldrig tænkt den tanke, før nu hvor de sidder på bænken og kigger på hønsene...

Fordi nogen er bange for høns, lagde jeg op til en dialog om hvad det vil sige, hvad er der at være bange for. Det kom der disse svar ud af:

Høns flakser... Med det mente Martin, at høns kan reagere pludseligt og han bliver forskrækket og har ikke styr på hvad der vil ske, hvad hønsene gør...

Christina synes at høns har uhyggelige øjne. At høns kigger sådan på én. særligt når de drejer hovedet sådan lidt skråt opad.

Line supplerede med at det er uhyggeligt med øjne der kigger på en uden at blinke.

Martin synes at hønsenes fødder er grimme og uhyggelige, hvortil Christina fortæller hvordan hun forestiller sig fødderne griber fat og graver sig ind i lårenen.

 Martin som er den der virker til at være mest bange for høns, melder sig alligevel til at følge med i processen med redekassen; tjekke æg, supplere med flere, prøve at aflure hvem af hønsene der lægger sig i redekassen... 

Martin spurgte om hvor stort et territorie høns ville have i naturen, hvilket jeg ikke rigtig kunne svare på. Svaret på det spørgsmål må undersøges. Line ville vide hvor i naturen høns typisk ville opholde sig, hvis de levede frit. Hertil svarede jeg, at det ville være vigtigt for dem at kunne finde ly for rovdyr, så typisk i nærheden af hegn, krat og måske skoven, ligesom fx Fasanen...

Christina ville vide hvor høns stammer fra. Hertil kunne jeg fortælle at jeg selv havde undersøgt det spørgsmål og fundet frem til at man mener de stammer fra Dinosaurerne...

Det var så vist det for denne dag.... og dagen rundes af med en lille evaluering og dialog om hvordan det er gået. Har der været særlige udfordringer. Noget særligt der har været godt/skidt osv.

 

Hønsene var nysgerrige, men holdt sig på behørig afstand til glæde for nogen...

Dialogen om hønsehold, høns og deres adfærd fortsætter en anden god dag på bænken...

Tredje mødegang

Naturligvis begyndende et "siden sidst" fra "anden mødegang", og opfølgning på dialogen på bænken og de forskellige temaer der blev bragt op....

 

Fordeling af dagens opgaver 

• De sædvanlige og daglige gøremål 
• Hvordan går det mon med spirerne...
• Hvad med redekassen...?
  
• En tur på bænk og stole, for bare at sidde stille og iagttage hønsene og deres adfærd
• Dialog om hvad ser vi...? 

Martin der er mest bange for høns, og helst er på afstand, tør godt gå i den store hønsegård, men er ikke en del af at fodre, muge ud osv. Han holder gerne døren for de Christina som er den der i dag giver korn og hønsespand. Han kigger også gerne i redekassen og bytter æggene ud, hvilket sker når hønsene ikke er indenfor i huset. 

Her forsøger han sig med at fodre gennem hegnet.

 

 

Hvordan det er gået med spirerne kan ses herunder...

  

Fra venstre - Første dag hvor spirerne udblødes - herefter anden dagen ved stuetemperatur

 

Spirerne efter 5-6 dage og hønsene får en forsmag. De er vilde med dem.

 

Med hensyn til redekassen er der fremskridt kan vi se...

 

Der er nu 8 æg... det går da egentlig lidt stærkt....en fordobling på 2 dage....

Det er endnu ikke lykkedes at afsløre hvem der ligger æggene...

Siden dette indlæg er der i logbogen den 28. marts lagt en lille film op om rede, æg og udrugning

Og så er det tid til bare at iagttage......måske fra bænken....

Fx er det vanvittig sjovt at se på at hønsene skraber i jorden. 

   

Et og andet er de ihverfald alle interesseret i...

Selv en træstub kan være interessant...

Ihærdigt går de til værks - en lille film...

 

Men hvad er det egentlig de finder...?

Vi må kigge nøje efter.... for nogen ved de finder insekter og frø, men overraksende nok, finder de grønne spirer på vej op. Spirer man med det blotte øje ikke kan se, før de havner i næbbet af en høne...

 

Daglig lukkes hønsene på græs og det er interessant over tid at iagttage, at efter 10 minutter har de fået nok og synes den store hønsegård er mere interessant. Så der konkluderes at mennesket kan have nok så mange intensioner om græshøns, hvilket jo er rigtig fint, men iagttagelser viser, at høns vil skrabe, finde dyr, insekter, spirer...

Line har iagttaget at hønsene af og til hopper op i luften, for at fange et insekt...

Undring - Er hønen herunder mon syg...?

 

 

Nej, nej - hun sandbader bare.... Det kan se virkelig mærkeligt ud...

Der opstår en dialog om, om vi kender andre dyr der renser sig på denne måde...? 

Solsorten, fugle sandbader og pjasker i vandpytter. Jeg kan fortælle at høns ikke pjasker i vand. De bruger sand til at afluse sig og rense fjerdene..

Katten slikker sig, når den vasker sig...

Og vi går jo i bad...

Det interessante er, at hønsene aldrig bruger det overdækkede sandbad i den gamle hønsegård, som er lavet til formålet. Den bruges når det regner for meget eller som her....at sidde ovenpå taget...

 

Videoen her er en ældre en, fra dengang jorden stadig var våd og ikke så let at arbejde med for hønen

 

Fra i dag...

At iagttage høns giver anledning til mange spørsmål....som fx

Hvorfor sidder høns på pind?

Hvorfor fryser høns ikke deres fødder, når jorden er frossen?

Hvorfor er hønsene nogen gange helt skæve at kigge på, ja nærmest en hel bule på brystet, når man kigger på dem forfra?

Hvordan får høns kyllinger hvis de lever frit og ikke har et hus de kan gå ind i?

Hvornår ved de det er tid til at lægge æg og udruge kyllinger?

Har høns egentlig føleleser?

Har høns fjender?

Har høns tænder?

Har høns en tunge?

Hvilke fjender har høns?

Går høns mon ud i regnvejr? og hvad med snevejr?

Hvorfor hakker høns efter hinanden?

En hel masse spørgsmål der giver anledning til at kigge nøje efter, gå på opdagelse, undersøge og opsøge katalog viden... fx om hønens anatomi, hvor æggets dannes og æggets vej gennem hønen...og herigennem udvikle naturvidenskabelige kompetencer og vidensformer...

                                                                        (Sildeplayer.dk)

 

 (no.eggs.dk)

Og så lige et kig på kroen i et fint snit,...som jeg kalder den kråse... 

 

Her kan ses hvad hønen har spist; "kråseindhold"...Forfordøjet...det ligner korn... Føden blødgøres i kroen. Det mørkerøde er en meget massiv muskel, der kan sammenlignes med vores tænker, og som maler føden i stykker, så det kan passere videre i fordøjelsen. Høns har nemlig ikke har tænder...der kan tygge maden i stykker...

For bare at få afleveret et og andet i forhold til mit dyrehold og opgave, stopper herligheden her og jeg i stedet besvare spørgsmålene tilhørende opgave E

 

Jeg har gennem årene gjort mig mange erfaringer med det at holde høns. Opgaven tydeliggør atter hvor meget der er fuldstændig ureflekteret og selvfølgeligt. Og hvor er det godt at få øje på, at også her er der plads til ny viden og erfaringer.

Der er meget jeg ikke har vidst i detaljer om høns på forhånd.... der er meget jeg overhovedet ikke har overvejet eller tænkt nærmere over... men som i den grad jo er fuldstændig logisk.

 

Fx at der skal være en redefuld æg, før hønen bliver skruk. Jeg har altid fået fortalt at en høne får feber og lægger sig til at ruge. Hermed også et billede på hvor meget "naturligt" mennesket er i stand til at spolere i forhold til "viden", når der ikke formidles fra A-B, men et sted midt imellem..., som eksemplet ovenfor. Og naturligvis vil høns, hvis de levede fuldstændig frit være i stand til selv at sammensætte deres madpakke med tilstrækkelig næring...

For mig har dette semester i det hele taget været med til at sætte det naturfaglige såvel som det pædagogfaglige i perspektiv. Det at få øje på hvad det er vi gør og kan gøre i praksis, hvordan det kan oversættes til naturfaglige begreber og pædagogiske overvejelser har været meget givende, og et helt særlig og bevidst mål fra min side har da også været at øve mig i særligt at koble praksis på teori, hvilket jeg synes kan være svært. Det er blevet lettere. Dejligt!

 

Jeg er blevet klogere på hakkeordenen. En viden og erfaring jeg altid har haft med; at sådan er det med høns. Men at der simpelthen er fx en alfa-høne, og at der er et formål med hakkeordenen, og at jeg derfor kan italesætte (råbe) nok så meget, at de skal behandle hinanden ordentlig, vidste jeg ikke. Så jeg er helt holdt op med det, for det nytter jo ikke noget... I et vildt hønseliv, ville hakkeriet være en måde hvorpå de skræmmer fremmede høns væk. Hvilket jeg har lært også er årsagen til uroen i hønsegården, når der hen på forsommeren sættes kyllinger ind i gården til de gamle. Ny viden.

Jeg har viden om, at kyllinger ruget i maskine er lettere at tæmme, end kyllinger ruget af en høne. Kyllinger ruget på naturlig vis beskyttes af hønen. Det er svært at tæmme høns i flok, men min ageren i ugerne, samt flere mennesker i den store hønsegård, har dog trods alt gjort hønsene mere omgængelige. I går lykkes det fx for første gang at håndfodre hanen med korn. Han der ellers tidligere altid gik i periferien. En høne der var tam, da den var kylling har endnu ikke haft modet til at nærme sig, selv om den altid er nysgerrig og re tæt på... 

Dernæst har racen også betydning for hvor sky/tamme høns er. Der er to høns jeg med sikkerhed aldrig får lov at nærme mig. Den grå som let lader sig skræmme og den mørkebrune, der permanent holder sig på afstand, når man er i nærheden.

 

Da Dorthe og jeg afprøvede praksis med kyllinger, overraskede det mig rigtig meget at kyllingerne ikke ville spise de kompostorme jeg havde bragt med. Min erfaring er, at kyllinger ruget i maskine er hurtige til at spise orm, hvis de tilbydes det. Ja, de er nærmest vilde med dem. Det er jo noget af det de naturligt også ville søge, når de skraber i jorden.

At høns´generelle adfærd er betinget af syn og hørelse, vidste jeg ikke. Men jo også vældig logisk. begge dele aldeles nødvendig i forhold til at være på vagt for fjender. At lyset er livsnødvendigt, forstået på den måde, at hvis lyset ikke vender tilbage efter natten, vil høns dø af sult er ny viden.

 

De fælles refleksioner Dorthe og jeg har haft undervejs i forløbet har været givende. Både fordi der er tavs viden, ureflekteret viden, men det har også tydelig gjort for mig, at man kan læse sig til meget i bøger om høns, pasning osv. Og at der i teorien glemmes lidt hvordan høns lever frit.... "Regler" (eller måske anbefalinger) for hvornår kyllinger må fodres med andet end diverse fastfoder.... Sådan må det naturligvis være for mennesker der er nye i dyrehold, men det har også tydeliggjort for mig at teori og praksis ikke altid stemmer overens...

Etiske spørgsmål i pædagogisk arbejde...

Jeg synes jeg er kommet lidt omkring det tidligere i opgaven, hvor vi "på bænken" taler om fx det at holde høns for at slagte dem, fordi de skal brødføde mennesker. Andre eksempler på etiske spørgsmål kan være:

• Høns som et produktionsdyr man skal have så meget ud af som muligt. Til så billig en pris som muligt. Burhønsene er et godt eksempel på et produktionsdyr med dårlige livsbetingelser. 
• Er det ok at producere høns, der til sidst ikke kan hverken stå eller gå? for at vi kan få mad på bordet?
  
• Mennesker men ikke dyr har krav på etisk adfærd...eller hvad? Er der forskel på holdningen til kæledyr og husdyrhold som fx høns?
• Det giver mening at diskutere hvilken status produktionsdyr har hos mennesket i forhold til fx kæledyr eller symboldyr som fx Pandaer, Isbjørne osv.

Hvordan man etisk forsvarligt kan holde dyr i pædagogisk praksis er et stort spørgsmål synes jeg.. Når Dorthe og jeg besøger bostedet med kyllingerne, er det meget tydeligt at børnene er meget begejstrede, og kyllingerne virker nysgerrige, men alt efter hvem af børnene der holder en af kyllingerne, kan det se ud som om kyllingerne har det lidt forskelligt, afhængigt af om barnet har fornemmelsen for hvor hårdt man kan holde om en kylling. En af drengene der holdt en kylling med min hjælp, var lidt forkrampet, fordi han også var lidt bange og kyllingen pippede højlydt, fordi den formentlig blev holdt for hårdt. Det må i pædagogisk praksis altid være en overvejelse og fornemmelse for hvem kan, hvem skal lære, og hvem skal måske slet ikke... En anden sjov iagttagelse var, at børnene var ret ligeglade med at noget på en kylling hedder en kam, fjer, ben, fødder osv. Det var tydeligt at de var mere optaget af, at gøre sig forskellige kropslige erfaringer...

I forhold til dyrehold i pædagogiske praksis vil der altid være dilemmaer der må tages stilling til.. Fx Hvornår er omgang med dyr til dyrenes bedste, dyrenes og menneskets bedste, og hvor går grænsen for at dyrene skal opfylde menneskets iboende nysgerrighed, undersøgelsestrang og egoistiske behov.... Ups! Den er måske lidt stram.... Det er virkelig et stort emne, som selv ikke jeg sådan lige bliver færdig med... For også i vores hønsehold, som på nogle måder kan relatere til et hønseliv i det vilde, er der masser af dilemmaer...

I praksis er der er også det perspektiv med hvem der tager sig af dyrehold i weekender og ferier eller ved jobskifte. At holde dyr forpligtiger og binder en....lidt på hænder og fødder....

Der er masser af almen dannelse i at omgås dyr, som fx at dyr kræver daglig pleje, nærvær og omsorg, et ansvar der er god træning at tage del i. At lære at udvise respektfuld adfærd i omgang med dyr er ligeledes god træning. At opnå tilknytning til dyr og mærke, at det betyder noget i relationen til et andet væsen, giver mening. En del af træningen i at holde dyr som høns, handler også om at kunne være sammen om og samarbejde.

Der er masse af gode oplevelser med dyr og dyrehold. For mit vedkommende har det fået den betydning at dette hønsehold ikke længere er "manden i husets" hønsehold. Jeg havde ikke varetaget hønseholdet mange dage før jeg tænkte "Hvorfor i al verden er jeg ikke en del af dette her?". Det er hyggeligt, livsbekræftende, livgivende, hjerteåbnende (nu bliver det måske lidt flippet), sjovt og meget meget mere. 

Jeg vil aldrig komme til at bakke op om æg ruget ud i rugemaskiner. Er der ingen af hønsene der lægger sig til at ruge, er der heller ingen kyllinger at spise. Jeg kan sagtens leve vegetarisk. Kyllinger skal have en mor, uanset hvor hyggeligt der er at kunne tæmme maskinudrugede kyllinger. Måske lidt ekstrem/fanatisk...? eller måske bare fordi der er for lidt af den slags holdninger i samfundet....hvem ved...

Men dybest set er det ikke en holdninger jeg altid har haft. Denne holdning har udviklet sig sammen med erfaringer jeg har gjort mig genne både at have haft høne-udruget kyllinger og maskinkyllinger. 

Det er facinerende at tage sig tid til bare at være, at sidde og iagttage hønsenes adfærd individuel såvel som flokvis. Iagttage der fjerdragt som er så forskellig alt efter hvor på dyret man kigger.

 

Litteratur

 

Bay, V. (2009). At se døden og dyret i øjnene. Praktisk økologi, 09(6), 2-6

 

Ejbye-Ernst & Stokholm, (2015) Natur og udeliv - Uderummet i pædagogiske praksis.  Reitzel

 

Lave, J. & Wenger, E. (2003). Situeret læring og andre tekster.  Reitzel