Planteholdsopgave - Fælles for Dorthe og Anne - 2

 Dyrehold uge 1

Målgruppen for mit dyrehold er voksne psykisk sårbare med fx diagnoser som angst. Det er bredt og betegner mange former for angstproblematikker. 

Jeg har været meget i tvivl om hvilket dyr jeg kunne vælge. Min erfaring med dyr er sparsom, og i forhold til en pædagogisk praksis, kan jeg vælge mange forskellige typer dyr, som målgruppen kan have gavn af at lære noget om, og være sammen med. Personer med angstproblematikker er også udfordret ved fx edderkopper, insekter, slanger mm. Jeg kunne tænke mig et dyrehold der giver mening ved at lære noget om dyr, sammen med læring om at spise dyr (fra-jord-til-bord). Det kunne være kyllinger, der skal vokse op og blive til høns, som enten kan lægge æg, eller blive slagtet. 

Overvejelser

Inden jeg tager en beslutning skal der overvejes om det er realistisk at have dette, hvad kræver det af pleje, udstyr, og plads. 

I denne opgave har jeg også overvejet samarbejdet i gruppen, for at få en sammenhæng og læring hos mig selv. Dette er vi blevet enige om at jeg tager mig af (æg)/kylling og Anne tager sig af hønseholdet. 

Hvorfor dyr

Et dyrehold kan til gode se behovet for forståelse, og tilhør i en gruppe, hvor man kan fortælle dyret om det man har lyst til, fordi det ikke stiller krav og svarer igen. Ro uden pres og uden forventninger samt mindre stress. Det kan være "det fælles tredje", noget man er sammen om. Forskning viser dog ikke noget entydigt i forhold til samvær med dyr som terapeutisk formål . Der er ikke meget forskning på feltet med psykisk sårbare, udover krigsveteraner og mennesker med diagnoser med svær angst, hvor heste og hunde indgår. Men en del institutioner indenfor social-special området har dyrehold (Rørbæk, 2016)

Dyrehold med målgruppen, kan give viden om

- Hvordan man passer et dyr (både katalogviden, kropslig viden og dialogisk viden)

- Komme tæt på dyr (Kropslig viden og analog viden)

- Få forståelse for dyrets plads på jorden, at se dyret i et større perspektiv 

- At kunne spise dyr/fra dyr man har passet (fra-jord-til-bord)

- Etik (hvordan får dyret de bedste levemuligheder) (katalog viden og dialogisk viden)

- Stimulering af sanser (kropslig viden)

- ansvaret for dyrene, og samarbejdet mellem dyr/menneske samt samarbejdet mellem målgruppens medlemmer. 

(Larsen, 2012)

Mennesker opfatter verden ud fra det de kender, den viden de har og handler derfor forskelligt. Det er derfor vigtigt at kende til menneskets forforståelse for at kunne finde frem til læringen (Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015, s.37)

Ejbye-Ernst & Stokholm beskriver Deweys erfaringsbegreb, som bla omhandler et samspil mellem ydre og indre vilkår, som er personens erfaringer, og teorien/kulturel viden. der skal være en ballance, og han beskriver også vigtigheden af at pædagogen kan formidle og forstyrre målgruppens forforståelse af dyr(et), og påvirke i retningen af den kulturelle viden om dyr(et) (Ejbye-Ernst &Stokholm, 2015, s. 45). Så det er ikke blot at " undervise", men at være sammen om at finde indsigter. 

 Indretning

At indrette dyreholdet med kyllinger er i flere etaper. Kyllingerne er for små til at være ude i hønsehus fra start, og hvis man starter med at ruge æg ud, foregår det inde. En rugekasse er nødvendigt, og som kyllinger skal man have en kasse og varmelampe samt foder/vandtrug. Det kan også være indendørs. Senere når kyllingerne er større kræver de mere plads, og de skal have adgang til udeliv. Det kræver et bur. 

Naturfaglige begreber

De naturfaglige begreber kan være at lære om 

livet fra "fødsel" til død. 

at lære om at det er en fødekilde for mennesker, både ægget og hønen/hanen. 

Hvordan er biologien i alle stadier. 

at se på adfærd og udseende og lære hvad der er normalt/sygdom

at sanse dyret med kroppen (holde kyllinger, hører deres lyde, og lugte hvordan dyr lugter)

Tegn på læring

Det er klart at deltagelse er vigtigt her for at kunne lære. Hvilken deltagelse er knap så vigtig. Det kan være at nogen er mere modige end andre. Nogen vil være aktiv deltagende i udrugningen, kyllingestadiet eller på slagtningen. Andre vil måske stå i baggrunden og iagttage. 

Det jeg vil se på er om der er en udvikling. 

- kropslig/fysisk eller sproglig/mental. 

Hvilke relationer udvikles? (dyr mennesker, mennesker/mennesker)

Hvilke sproglige forandringer kommer der (hvordan tales der om dyrene)

Hvad sker der i adfærd i processen fra æg til høne/hane (er der forskel på deltagelsen)

Litteraturliste

Ejbye-Ernst, N. & Stokholm, D (2015) Natur og udeliv- Uderum i pædagogisk praksis. Hans Reitzel

Larsen, J. H. (2012) Dyr i pædagogik. Børn og unge (nr 18) 

http://www.bornogunge.dk/internet/boernogunge.nsf/0/AFB00E59FA8DC773C1257A9A003E2904

Rørbæk, M. (2016, 3.jun). De fjer og pelsklædte kan gøre en forskel. Socialpædagogen online (nr 11).

https://socialpaedagogen.sl.dk/arkiv/2016/dyr-og-paedagogik-de-fjer-og-pelsklaedte-kan-goere-en-forskel/

 

-