Museumsopgave i Københavs zoo

 Museumsopgave i zoo.

Jeg har i mange år været næsten nabo til Københavns zoo på Frederiksberg, og det er et sted jeg har besøgt mange gange. Min ældste datter arbejder der, og er i gang med uddannelse til dyrepasser. Derfor er udflugten valgt dertil. 

Zoo er meget mere end en forlystelse, hvor man bliver underholdt. Det er også et sted for læring om dyr, dyrs levesteder, deres sted i fødekæden, adfærd og mange andre ting. 

Læring foregår altid i samspil med andre, og det er ikke altid bevist. Vi lærer både med følelserne, i praksis, i samspil med andre og læring som erkendelse hvor man kan reflektere over hvad man har lært. Vores læring bygger på vores forforståelse, og det er derfor vigtigt at vide hvad målgruppen har af viden og tanker om det sted man skal besøge som fx zoo (Hyllested, 2009, s. 27). 

Jeg startede mit besøg i zoo hjemme, hvor jeg læste på hjemmesiden hvad zoo har af aktiviteter, og deres formål;

Det overordnede mål er naturbevarelse, og det opnår de gennem

- at skabe en fascination for natur

- formidling

- forskning

- naturbevarelsesaktiviteter på stedet. 

De beskriver også at de arbejder på at bevare en sund og genetisk mangfoldighed i dyrebestanden i fremtiden. De ønsker at studere dyr for at få viden, og derigennem kunne beskytte dem i naturen, og evt lave genudsætninger. 

Gennem min dag i zoo, oplevede jeg en del. Det er tydeligt at deres vision om at formidle på flere måder opfyldes. 

Ved mit besøg læste jeg kort om dyrene på tavler. Men hjemmefra havde jeg læst om nogle af dyrene på zoo hjemmeside, så jeg forberedte mig og udvalgte hvilke dyr jeg ville besøge og vide mere om. (zoo.dk)

Skilte ved alle dyr hvor der er formidlet katalog viden. 

Spørgsmålet er hvad denne viden kan bruges til?? Kamelerne lever langt fra mig, og det er sjovt at vide at der er fedt og væske i puklerne så de kan overleve længe uden mad og vand, fordi de lever steder hvor der er brug for at kunne dette. Men ellers er det ikke noget jeg kan bruge til noget, og jeg går forbi dem uden at have lært noget nyt.... Og dog!

Læring skal give mening. 

Nogle dyr bliver fodret og jeg var med. Denne læring er mere kropslig. Hvor hurtig skal fiskene komme op af spanden, for ikke at blive nappet, hvor ondt gør det egentlig når pingvinen bider, hvordan sikrer jeg mig at alle pingviner får mad? Praktisk erfaring samt følelsesmæssig læring (Hyllested, 2009, s. 27)

          

Billeder af min søn og jeg der fodrer pingviner. Overrasket over at de snapper efter mig hvis det ikke går stærkt nok. Det kan gøre en lille smule ondt. 

Zoo tilbyder lektiehjælp i samråd med MentorDanmark. Så her bliver dyrene brugt til fx at lære matematik eller andre fag som er svære at forstå og lære (zoo.dk) Det er læring der giver mening, og læres i praksis. Det kunne ønskes at mere læring foregik i verden hvor det sker, og mindre bag et skrivebord/PC. 

Skoletjenesten i zoo formidler til institutioner. Der er formidling til alle aldersgrupper, og der ligger materialer på hjemmesiden til forberedelse inden besøget, her kan man forberede målgruppen inden besøget så der er en opdateret viden i gruppen (zoo.dk) I skoletjenestens lokaler findes en lille smule levende dyr, men også udstoppede. 

Her er montre med insekter, vi får vist en fugleedderkop i kassen (og vi rørte ved et ham fra samme art)

Viden beskrives af Hyllested, som en forandrelig samling af forståelse af verden (Hyllested, 2009, s. 28), og vi har alle noget forskelligt med af viden og forudsætninger, som beskrives som en personlig og social konstruktion. I konteksten i zoo, er det relevant at vide at vi ikke kan forudse hvad vi lærer. Men det kan være interessant at undersøge bagefter (Hyllested, 2009, s. 31) 

Man kan komme i zoo om morgenen inden have åbner, og om aftenen efter haven er lukket, for at sige godnat til dyrene. Man kan som barn komme med på zoocamp og endagscamp. I Odense zoo kan man som gruppe (skolebørn) overnatte i zoo. Denne form for læring handler også om at være tæt på miljøet, for at bruge sanserne, kroppen, og få sproglig viden. Altså en bred formidling. 

På hjemmesiden (zoo.dk) er der livestream af elefanter og næsehorn, hvor man kan følge med hjemmefra, som jeg synes er kedelig- igen giver det ikke mening hos mig. jeg vil helst sanse med flere sanser. 

Man kan læse på hjemmesiden om berigelse og naturlig adfærd, om hvordan zoo stimulere dyrs instinkter, og adfærd fx at lade dyr yngle, så de har mulighed for en naturlig livs cyklus med bla yngelpleje, parring mm. Denne viden sætter fokus på etik hos mig. Jeg tænker ofte på hvordan man kan vide at dyrene har det godt i zoo. Hvorfor har vi zoologiske haver, og hvor er grænsen? Det synes jeg de besvarer her. 

her kan man se hvor svært det kan være at yngle ;-) Denne adfærd kan også handle om dominans (fortalt af en dyrepasser)

Man kan læse om træningen af dyr. Det er ikke for at kunne lave dressur og vise andre hvad de kan, men for at holde øje med helbred, at få lov til at komme så tæt på dyrene så dyrepasserne kan se efter rifter, sår mm. Udover dette er det vigtigt at kunne give dyr der er syge medicin, i stedet for at skulle bedøve dem, eller aflive syge dyr, igen er dette med til at give svar på nogle af de etiske dilemmaer.

Jeg er ikke i tvivl om at når zoologiske haver formidler deres viden, kan vi lære noget om den verden vi selv og dyrene lever i. Derigennem kan vi få indsigt i hvad mennesker kan gøre for at sikre en mangfoldighed i diversiteten, og hermed forstå vores egen adfærd i naturen. 

I haven ses mange måder at lære på. Legepladsen hvor der er tegnet hvor langt arter kan hoppe, steder hvor man kan sammenligne sin egen tunge med giraffens, lytte til forskellige fuglelyde og samtidig se hvordan de ser ud, og læse om deres adfærd/levesteder, man kan klappe geder, køer, heste og komme helt tæt på sommerfugle, skildpadder, kyllinger og kaniner og mærke på egen krop i tropen hvor fugtigt og varmt nogle dyrene lever. Man kan opleve dyr der er stille, der ikke bevæger sig, og man kan opleve dyr der er meget aktive, og laver alverdens fjollede ting. Man kan tale sammen om oplevelser, og pirre til hinandens nysgerrighed, samtidig med at man kan få svar på alverdens spørgsmål. 

Så både den kropslige, sproglige, analoge og katalog viden bliver brugt i formidlingen. Det er for alle.

løverne er stille og hviler, men den lille er vågen og kan finde på løjer hvornår det skal være. 

De giftige frøer har flotte farver, og her taler vi om hvad farverne signalerer.

Vi er meget tæt på en kæmpe sommerfugl, og taler om hvorfor man ikke må røre dyrene, og specielt sommerfuglens vinger. 

Vi lytter, ser og læser. Bruger flere sanser

Her er isbjørneungen nede at hilse på. Det føles meget nærværende. 

Meget aktivitet her. Der er aldrig stille. En intern fortælling er at disse dyr kan komme ud af deres anlæg. De er set ude, men kommer selv hjem igen når der er mad....!

En dyrepasser fortæller at zoo er lavet til at dyrene ikke kommer ud (de fleste !!!), men ikke til at mennesker ikke kan komme ind. Derfor har der været tilfælde hvor mennesker er gået/hoppet ind til dyr, og det kan ske fordi visionen er at mennesker skal have en oplevelse af at kunne komme tæt på dyrene, og det er også oplevelsen ved de mange besøg i haven. 

Personalet er synlige i haven hele dagen, både til opsyn, arbejdsrelateret, og til svar på spørgsmål. 

Denne dag var i selskab med store og små. Målgruppen i pædagogisk praksis er ellers voksne, men denne dag var det sociale mere specielt, da både børn og voksne lærte noget, både ved at fortælle til barnet, der stiller spørgsmål, som vi undersøgte sammen, og ved at få fortalt noget om dyrene af en fagperson (dyrepasser). 

Litteraturliste

Hyllested, T (2009). Overvejelser over, hvad det vil sige at lære, når elever tager udenfor skolen. I: Underholdning eller undervisning? - naturfaglige ekskursioner til eksterne læringsmiljøer i hele skoleforløbet. (s. 25-37). Dafolo