Mulvarpetur
På en vagt på bostedet hvor jeg er tilkaldevikar, blev en gåtur til en opdagelse og undersøgelse af muldvarper.
Pigen her er 12 år og har Downs syndrom.
Mens vi går på cykelstien, får hun øje på muldvarpeskud. Hun ved det hedder muldvarpeskud, og hun sætter sig på hug og graver med hænderne. Hun fortæller at hun vil se den.
Vi taler om at den lever nede i jorden og den er bange for os mennesker, så den er ikke til at få at se. Hun graver ved det næste skud ( og der er mange...!). Jeg hjælper hende med at grave men det er koldt så vi går videre. Hun er sur og vil ikke gå før muldvarpen kommer frem.
Her ses et lille udsnit af hullerne, og hvordan hun har gravet med fingrene efter dyret.
På dette billede ses hun i en papkasse, efter vi er kommet hjem, hvor hun leger at hun er en mulvarp som er nede i jorden. Hun vil have at jeg skal grave hende op. Ved siden af står en af de store drenge der også er i aflastningen denne dag, og hun fortæller hvem hun er, og hvad hun spiser. Han kan ikke forstå hvorfor hun er i en kasse, men hun siger at hun er en muldvarp der er nede i jorden.
Mikro-forsker-metoden (noget af den)
Undervisningen starter med at være i naturen.
Der ses en nysgerrighed/ undring over hvor dyret er henne, og hvordan det ser ud.
Hun graver, og jeg fortæller at den er nede i jorden, den har poter med klør på som den graver med, lidt som hendes hænder kan grave. Den har pels, er blød, og den kan ikke se ret godt men den kan lugte hvor der er regnorme som den rigtig godt kan lide at spise.
Da vi kommer hjem, finder jeg IPad 'en frem og finder en lille film med en muldvarp der graver i jorden og finder regnorme som den spiser. Hun vil se den mange gange og fortæller hvad den gør mens hun ser filmen. Gennem filmen fandt vi begge ud af at muldvarpen også gemmer mad til forråd.
Hvis jeg havde været ansat ville jeg tage en grave-ske med og grave et hul op, så vi kunne finde ud af hvor muldvarpen var gået hen (se dens gange).
Man kunne tage hende med på natur-museum, hvor der er udstoppede dyr.
Jeg har en papkasse som skal smides ud, og den får hun ind på sit værelse. Hun kravler straks op i den og lukker sig inde. Hun siger: Mørkt, muldvarp. Hun leger at hun er muldvarpen der er langt nede i jorden.
En af de store drenge kommer ind og spørger hvad vi laver og pigen fortæller det hele. Drengen der er autist, og 16 år forstår ikke at hun er i en papkasse. jeg hjælper hende med at forklare at det er en leg hun leger fordi vi har set muldvarpeskud hvor muldvarpen har skubbet jorden op fra sine gange. At den graver med sine poter og det går stærkt. Pigen vil gerne vise filmen til drengen der går med hende ned til ipad´en.
Hun bruger sin krop til at forstå hvad hun har oplevet. Hun har fået katalogviden, som hun omsætter til et andet sprog ved at lege at hun selv er en muldvarp. Og hun slutter af med at formidle sine oplevelser til drengen.
Hej Dorthe, det er en skøn fortælling du skriver frem, og godt grebet. Rigtig fint at du tænker den sammen med mikroforsker-metoden.
SvarSlet