Dyrehold opgave B.
Etablering af dyreholdet og undersøgelse af dyrets behov, adfærd.
Jeg har besluttet at forsøge at udruge kyllinger, samt passe kyllingerne til de bliver store høns, og kan slagtes. Jeg kunne tænke mig at prøve at slagte, og tilberede et måltid af denne. Sammen i gruppen (med Anne).
Cyklussen er:
- Æg (21 dage)
- Kylling (ca 20 uger)
- Høne/hane (høns bliver i gennemsnit 5-7 år) (hønsegården.dk)
- Mad til mennesker; Æg (høne) (ca 6-7 mdr) "Lørdagskylling" (hane).
Æg udruges i rugemaskine eller hos en høne. Hos mig er det en rugemaskine. Æggene udruges på ca 21 dage ved en temperatur på 37,5-37.9 gr. (silkehaven.dk). Andre siger temperatur på 37-37,5 (hønsehus.dk). Luftfugtigheden fortælles at den kan være forskellig men ens for begge hjemmesider er at luftfugtigheden skal være så høj som mulig fra dag 18. Dette er for at de ikke gror fast i skallen når de klækkes.
Æggene sættes i rugemaskinen, og denne vender æggene hver 2. time. Dette plejer hønen at gøre selv.
Jeg har 6 æg fra en hønsegård med racen Bramha. Det er ikke sikkert at alle overlever, og er der for mange til mit lille hold, kan de afleveres tilbage.
Regler
Forebyggelse af fugleinfluenza: Foder og vandtrug skal stå overdækket så det ikke kan udsættes for vilde fugles ekskrementer. Ved udbrud af fugleinfluenza kan der være andre regler/restriktioner. Om dette kan man opdatere sig på Fødevarestyrelsens hjemmeside (Foedvarestyrelsen.dk).
Mad man ikke må give høns/kyllinger: Det er forbudt at fodre høns med køkkenaffald, da man kan risikere at overføre smitsomme dyresygdomme fra andre dyr. Man må give vegetabilske rester, der ikke har været opbevaret sammen med vegetabilsk mad (foedvarestyrelsen.dk).
Registrering: Man skal ikke registreres hvis man har et mindre dyrehold til eget forbrug (Foedvarestyrelsen.dk).
Dyrevelfærd: Der er regler om dyrevelfærd på samme hjemmeside, som er beskrevet på en anden måde i teksten her (Foedvarestyrelsen.dk).
Naturlig adfærd
Høns er dagaktive, og sover om natten. De er flokdyr og lærer af hinanden/moder. Dvs at de leder efter mad hele dagen og "larmer" her. Kyllingerne er stille om natten. De skal læres hvor mad og vand er det første døgn, og når en har lært det så følger de andre efter.
Kyllinger pipper når de snakker, men bliver de bange lægger de sig fladt ned og stopper pippen, eller udsender alarmkald. Har de tilpas varme vil de gå rundt i "gården" og klumper de sammen er det for koldt/søger ud til kanten har de det for varmt.
Fødesøgning er medfødt, og de bruger næbbet til at spise, men også benene skraber de med og søger føde under det de skraber.
Støvbadning er også normal adfærd som starter tidligt (forskelligt efter race), som har til formål at rense og vedligeholde fjerdragten. Adfærdselementerne er næbskrab, benskrab, vingesving, hovedgnidning, fjerrejsning og afrystning. Dette gør de i tør løs jord eller sand.
Kyllinger er sociale dyr der organiserer sig i grupper/heraki. Det foregår hos kyllinger ved at de springer mod hinanden og flakser med vingerne. Det egentlige heraki dannes efter 10. uge. Derefter er det sjældent at der er direkte kampe, da herakiet er til for at skabe ro og orden (Landbrugsinfo.dk).
Overvejelser
Jeg har aldrig haft høns og kender ikke noget til dette. Jeg har måtte spørge min udlejer om jeg måtte, finde ud af hvor jeg kunne have dem som kyllinger inden de kan komme ud (jeg bor småt), hvilket udstyr det kræver (økonomi), hvor meget tid det tager at opdrætte (har arbejde og studie), hvor længe jeg kan være væk hjemmefra, hvor mange skal jeg have? (de er flokdyr). Og til sidst om jeg kan håndtere høns, da jeg ikke er vild med høns (måske en smule utryg ved dem !!!). En anden udfordring vil være at slå dyrene ihjel, når jeg har passet dem fra start.
Alle disse overvejelser, kunne være spørgsmål i en pædagogisk praksis. Jeg tror at når jeg har dyrene fra start, og får mulighed for at røre dem, se på dem (mange timer), og lære deres adfærd at kende gennem tid og udvikling, bliver forholdet til høns ændret. Dette kunne være et projekt at undersøge gennem dette projekt, og beskrive mine refleksioner og egen udvikling.
Etablering
Jeg har haft kontakt til flere steder på Fyn der har dagsgamle kyllinger til salg. De fleste starter først hen i april med at have dem. Men det lod sig gøre at finde et sted. Der var ovenikøbet forskellige racer at vælge mellem.
Da jeg i sidste weekend var på weekend på Sjælland, overnattede jeg i et kollektiv. Der boede 2 undervisere på dyrepasser uddannelsen, som mente at jeg skulle udruge selv. De havde rugemaskine og æg. Jeg fik en bakke æg direkte fra redekassen, og en instruktion i maskinen, og så kom jeg hjem til en ny dimension i dyreholdsprojektet !
Hvordan passer man et æg?
Jeg har læst om udrugning på 2 hjemmesider (silkehaven.dk & Hønsehus.dk), samt i bogen; Den store hønsebog. Uge 1 er nu i gang (uge 7). De passer sig selv, og på 5. dagen lyses de for at se om der er en udvikling af ægget (silkehaven.dk).
På dag 18 kan man lave "vandprøven", som er:
Test om æggene går til bunds eller ligger sig i vandovefladen. Luftblæren i ægget er så stor så det, ved rette udvikling, vil søge op med den buttede ende af ægget i vandoverfladen (Liljensø, 2014, s. 237-238)
Hvad er det for et dyr jeg er i gang med at lave?
På sidelinjen er jeg i gang med at læse om racen. Bramha er kendt for sin størrelse, den er stor, de beskrives som nemme at have, da de er blide og rolige af natur, og nemme at gøre tamme. De kan gå med andre racer, da de kan holde orden i flokken. Da de er store, flyver de ikke så indhegningen skal ikke være så høj (Hønsehus.dk). Vi kan komme af med de overskydende høns hvis der kommer for mange, og de kan evt komme ud på græsset senere uden at flyve væk.
Hvad skal der ske når æggene klækkes?
Kyllingerne skal have varme når de kommer ud. De kan være i rugekassen ca 1.2 døgn efter udrugning (så alle kan udruges uden at tage låget af). Ca 35-36 gr de første uger. De kan være i en kasse, med en varmelampe i den ene ende og mad/vand i den anden. Forslag til strøelse, foder, varme mm er fundet på silkehaven.dk. Den første foder er købt, varmelampen er i hus, og det føles næsten som at gøre klar til et nyt familiemedlem. De første ugers pasning er beskrevet på hjemmesiden (silkehaven.dk). De små kyllinger skal stå på badeværelset. I en pædagogisk praksis, skal de være beskyttet de første dage/uge, men kan ellers godt røres forsigtigt ved. Målgruppen kan hjælpe med at der er foder og vand, samt være med til at sikre at kyllingerne kan komme af med afføring (der kan sidde en prop, der lukker af, denne skal fjernes). Temperaturen skal også sikres.
Rengøring af kassen gøres løbende, og hver uge en grundigere. Mad er tilgængelig hele døgnet, og rent vand hver dag. I praksis, er dette også en opgave man kan være fælles om.
Efter ca 6-8 uger, når de har fået fjer, kan de komme ud. Vejret er afgørende for hvornår. Man kan vænne dem til det langsomt. De tåler ikke træk. I praksis kan vi tale om hvad dårligt vejr er, hvornår er det for koldt.
Anne har et transportabelt hønsehus der kan huse 2 høns. Jeg har købt et lille et der er hævet over jorden, så der ikke er strøelse på jorden (et krav fra udlejer), i praksis kan det være nemmere at have et hus i højden for en bedre arbejdsstilling.
Foderet skifter fra kyllingefoder til voksefoder og jeg ved hvor jeg kan købe både foder og strøelse. Anne har sendt en video hvordan jeg laver vand/foder trug til kyllingerne selv. Det kommer senere.
Rugemaskinen sættes igang 6 æg kommer i varmekassen Og her kommer de fra
De er flotte, og STORE. En æggebakke fik jeg med hjem og resten af æggene er i køleskabet til at lave mad af.
Du er kommet rigtigt godt i gang - super, at du har kastet dig ud i det :-) Det bliver spændende at følge med i - også spændende valg af brahma racen / sikkert et god valg til en pædagogisk praksis ift. størrelse og temperament (at den er rolig)
SvarSlet