Annes Naturmuseumsopgave Vadehavscentret

Hvis et naturhistorisk museum som Vadehavscentret (eller Mosgaard), havde eksisteret dengang jeg gik i skole, er jeg sikker på jeg ville have elsket museumsbesøg og lært SÅ meget mere; Viden gennem oplevelser.

Turen går til det smukke, æstetiske, kunstneriske Vadehavscenter i Vester Vedsted. Hvilket ydre… Vanvittig smukt, en spytklat fra Vadehavet og tilmed ”Danmarks største, fladeste og vådeste Nationalpark.” (Vadehavscentret.dk). Centrets ydre sætter, for mig, høje forventninger om dets ”indre”…

Jeg har været her før. Flere gange. Med STOR begejstring, særligt efter det i 2017 er ændret til det nuværende og meget mere oplevelsesorienterede sted. Denne gang er mit udgangspunkt for besøget et helt og aldeles andet. Jeg glæder mig.

Jeg er betaget af æstetik, materialer, udformning, opbygning. Sanselig og velgørende for krop og sind.

Før besøget undersøgte jeg den pædagogiske linje for stedet, ved at kigge på en udmærket og informerende hjemmeside. I Danmark er der 16 statsstøttede VidensPædagogiskeAktivitetscentre. Vadehavscentret er det ene. Her formidles viden om natur og historie gennem aktiviteter og her bygges bro mellem forskning/undervisning/mennesket (Vadehavscenteret.dk)

Jeg har haft kontakt med Centrets leder og en biolog på stedet. ”Man skal kunne gribe for at begribe; være i det, føle, sanse opleve. Man må også gerne blive lidt provokeret” (Claus Melbye).

Huset ønsker at begejstre, bruge æstetikken på stedet til at åbne gæstens nysgerrighed, gå ind i folks hjerter, barn og voksen, så man finder glæden og med en tro på, at man behandler ”det derude” bedre. Ude byder vadehavet på landskab, planter, dyr og stedet tilbyder aktiviteter til gæsten såvel som børnehave, skole, ungdomsuddannelse og videregående uddannelser.

Besøget som et pædagogiske forløb for selvvalgt målgruppe

Målgruppen er voksne med psykiske udfordringer/sårbarheder. Besøget skal medvirke til at styrke det fysiske og psykiske velbefindende og give den enkelte mulighed for at deltage i sociale aktiviteter, hvor der er mulighed for at udvikle, udfordre og udfolde sig sammen med andre i et socialt fællesskab, og derigennem bidrage til personlig udvikling. Besøget medvirker til at understøtte demokratisk dannelse i forhold til problemstillinger der vedrører mennesker og natur, fx problematikken plast/affald i havet og herigennem skabe miljøbevidsthed og en forholden sig til omgivelserne og sig selv, Ejbye-Ernst & Stokholm (2015), s. 71-72.

 

Besøget

Jeg ser, lytter og lærer gennem film om fx vadefuglene. Læser om, ser, rører, undersøger fx opskyl. Jeg ser, kigger i reagensglas, zoomer, fokuserer, gætter... Kigger på det der ligger i et stort bassin, og hvis jeg tør…, stikke fingrene i vandet og rører ved krebs, søstjerne, fladfisk østers, snegle... For første gang i mit liv har jeg rørt ved en levende søstjerne – overrasket over hvor blød den er. Jeg fandt en fladfisk i dens skjul, rørte den hen ad ”ryggen” højresiden (Naturporten.dk). Helt ærlig… som 58-årig. På tide, ik! 

Jeg har fået fortalt og derigennem lært at fugles æg er ”spids” i den ene ende, så de kan ligge tættere i reden. At fuglen, når den ruger æg, har en bar plet på brystet, for at æggene kan være så tæt på kroppens varme som muligt. Jeg tænker ofte naturen som værende fascinerende og fuldstændig betagende. At der er en grund til, forklaring på og mening med alt… Erfarer, erkender og konkluderer jeg endnu en gang.

(Hyllested (2009), s. 26-27) taler om at erfare noget man ellers ikke har mulighed for, om læringens forskellige aspekter. Stedet giver mulighed for alle aspekter af læring; praktisk, følelsesmæssigt, socialt og erkendelsesmæssigt. Udeundervisning i museumssammenhæng medvirker til at styrke en personlig, alsidig udvikling og dannelse. Der åbnes op for nye læringsmuligheder. Jeg har en forforståelse, en personlig konstruktion der gennem besøget påvirkes. Jeg har fået en ny forståelse for og viden om fx formen på et æg, fuglens bare bryst, at søstjerne er megablød og ikke lidt hård og pigget som forventet… og derigennem konstrueret ny viden, erfaringer og erkendelser ved at se, lytte, iagttage, undersøge, prøve, udfordre, tale om og reflektere over. Jævnfør Piagets forståelse af læring og Vygotskys teori om viden som kulturelt og socialt betinget (Hyllested (2009), s. 30-36).

"Udeundervisning" i museumssammenhæng understøtter muligheden for at skabe fornyet interesse for natur og naturfænomener og fordelen ved rammerne som læringsmiljø er, at rammerne kan give oplevelse af ægthed og stor værdi gennem muligheden for at opleve fænomener, den enkelte ikke tidligere er stødt på. Man tilegner sig nye stumper af ekspertviden, der kan inspirere og arbejdes videre med, hvis der arbejdes med bevidste mål… Ekskursioner kan være alternative læringsrum, hvor noget erfares, der ellers ikke ville erfares… 

Nogle læringssituationer kan man huske, selv når man er voksen. På godt og skidt... Min hukommelse om museumsbesøg i skolen i 70érne; en museumspædagog der fortalte endeløst og tørt, man kunne se og ikke røre, prøve eller sanse med alle sanser… (Hyllested, T. (2009), s. 9-25).

 

Litteratur

Ejbye-Ernst & Stokholm (2015). Natur og udeliv – iderummet i pædagogiske praksis. Hans Reitzel

Hyllested. T. (2009). Underholdning eller undervisning? – Naturfaglige ekskursioner til eksterne læringsmiljøer i hele skoleforløbet. Dafolo

Steen, J. (2020). Rødspætten. Naturporten. https://naturporten.dk/temaer/danmarks-dyr/fisk/item/rodspaette