Annes K4-aktivitet 1


”To fluer” med et smæk…
Målgruppen er som vanlig voksne med psykiske udfordringer/sårbarheder. Målgruppen arbejder med at blive klogere på sig selv, og indgå i sociale fællesskaber, med mulighed for at skabe nye relationer. Målet er at skabe mental sundhed og give den enkelte mulighed for at indgå i meningsfulde aktiviteter og sociale fællesskaber. Udviklingen af naturvidenskabelige kompetencer inddrages i dagens gåtur ved også at koble en aktivitet på turen. 

Klokken er 9.00, vandrestøvlerne snøret og turen går over marker, på stier hvor der er krat og hegn, og i skovene ikke langt fra hvor jeg bor. Solen skinner; det smukkeste vejr i længe, hvor det ellers primært har regnet og rusket, selvom også det kan være fascinerende og lækkert at være ude i. Blot det ikke står på i ugevis…

Her er højt til himlen, fuglene synger og i dag har jeg for første gang hørt og set Lærken og Viben.

Mit ”ydre” tempo, omstilles i naturen til mit ”indre” tempo. Forskellen er mærkbar… Virkelig velgørende og fuldstændig afstressende. Udelivet og motionen giver også en naturlig træthed (Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015, s. 217).

Og hvorfor ikke koble en pædagogiske aktivitet på en sådan tur… så det gør jeg, og udarbejder derfor en K4-aktivitet…

Mit personlige formål med denne K4-aktivitet er at forsøge at koble de forskellige vidensformer på jævnfør (Ejybe-Ernst & Stokholm, 2015) kapitel 3. Vidensformer jeg har læst om, men undervisning jeg er gået glip af på sidste seminar.

 
Aktiviteten og vidensformer…
På pædagogstudiet introduceres vil lige om lidt til en planteholdsopgave. En del af forberedelsen til næste seminar er at medbringe frø. Dagens gåtur har derfor særlig fokus på aktiviteten indsamling af frø fra naturen, ”vilde” planter. Så hvad er der mon at finde derude i februar…?

Borgerne får mulighed for tilegne sig forståelse for hvordan træer, buske, urter og andet bliver til gennem et frø. Og måske på længere sigt lærer borgerne at tilegne sig naturen som et rum de sætter pris på, også benævnt som ”Sence of place”, samt udvikler lyst til at drage omsorg for naturen (Ejbye-Ernst & Stokholm, s. 219, 233-236).

Vidensformer

Analog viden gør, at jeg har en forestilling at mangfoldigheden af frø, må være noget mindre som i efteråret, hvor jeg sædvanligvis samler frø. En kropslig og tavs viden gør at jeg ved noget om, hvor jeg kan finde fx hyperikum, vild kørvel, vild gulerod, hyrdetaske, bog, bøg, kastanje, hyben osv. Møder jeg noget jeg ikke kender kan jeg tilegne mig katalog viden, ved at undersøge og bestemme det jeg er i tvivl om.

Jeg har gennem dialog med min mand, erfaret at der er frø der skal gennem en fuglemave for at de vil spire, at koglen fra en skovfyr, der ligger på jorden ikke indeholder spiredygtige frø, at denne kogle skal plukkes øverst på træet osv. Phronesis som vidensform; ”Situationsbestemt dømmekraft baseret på erfaringer med mange lignende siturationer” (Ejbye-Ernst & Stokholm, s. 61). På gåturen hvor indsamling af frø er dagens opgave, er der også tid til at kigge på forskellige reder i træerne…. Tilhører reden vi ser en ravn, duehøg, eller måske en musvåge…? Vi gætter og forudsiger… Lærken der flyver højt deroppe i luften og Viben der roder i marken. Vandet der risler i et lille løb på en mark osv. (Ejbye-Ernst & Stokholm, s. 60-62).

Dette kom der ud af turen.

 
Frø fra nål, løv og busk.... Gåturen - koglerne sat til tørre
 
 
Jeg har det med at blive "bidt af" og kan ikke få stoppet, så jagten eller legen fortsætter da jeg kommer hjem...

 
Billederne kan lamineres og bruges i fremtidig sammenhæng som visuel guide til at finde frø.

På turen blev jeg for første gang nogensinde opmærksom på indtørrede blomster på egetræer. Aldrig set før. Men så blev der sagt; " Træet skal jo blomstre for at bære frugt..." Se billedet...
 


Litteratur

Ejbye-Ernst & Stokholm (2015) Natur og udeliv – Uderummet i pædagogiske praksis. Reitzel.

 
 

Kommentarer

  1. Hej Anne - fornøjelig læsning med mange og relevante koblinger til teori :-) God ide at laminere dine frø til fremtidige ture.

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Udviklings opgave 1

Annes Udviklingsopgave 1

Biotop - Indsamling af dyr