Annes Dyreholdsopgave B - Naturfaglig viden

 

Naturfaglig viden

Generelt for høns… Føde; hvad, hvordan og hvor ofte…

Om høns kan man sige – de er rigtige genbrugere. De æder næsten alt og fortærer gerne frugt og grønt fra køkken og køkkenhave. Har de mulighed for det, finder de selv græs, urter, blade, snegle, insekter, orme, frø, larver osv. Høns har et indbygget instinkt for at søge (skrabe) efter føde. Høns i fangenskab tilbydes supplement af hønsefoder og vand. Foderet består mest af korn og proteiner; hvede og majs, hestebønner, sojakage, havre, samt vitaminer, mineraler og fibre.

• Proteiner til vævsopbygning og udvikling af et godt immunforsvar
• Fedt og kulhydrater til at skaffe varme og energi, samt fibre i små mængder til at stimulerer fordøjelsen.
• Vitaminer og mineraler bruges i dannelsen af knogler og æggeskaller.

Vilde høns vil i naturen, selv kunne sammensætte deres madpakke med tilstrækkelig næring (Hobson & Lewis, 2007; Åbentlandbrug.dk).

På grund af risiko for bl.a. overførsel af smitsomme sygdomme, må man være opmærksom på Fødevarestyrelsens regler om fodring med mad-og køkkenaffald, afhængig af hvilken form for hønsehold der er tale om…

Kontakt til en rottefænger, fortæller at lægger man køkkenhave/madaffald ud i hønsegården, er det klogt ikke at lægge mere ud, end hønsene spiser i løbet af et kvarter. Af sundhedsmæssige årsager skal rotter og mus naturligvis forebygges ved hjælp af fælder (Fvst.dk).

 

Det fysiske miljø - hønsehuset

Pladskrav til indendørs miljø afhænger til en vis grad af omfanget af adgang til udendørs areal. Er udearealet stort, bruger høns meget lidt tid i hønsehuset; til æglægning, udrugning og hvis de har behov for foder og vand, samt om natten på siddepinde.

Jeg har ikke kunnet finde specifikke regler på hverken fødevarestyrelsen.dk eller i dyrevelfærdsloven på retsinformation.dk om pladskrav til privat hønsehold. Men det er værd at være opmærksom på at dyrevelfærdsloven har fastsat en række generelle bestemmelser for dyrevelfærd, som man skal overholde. Høns skal have det godt, behandles omsorgsfuldt (Fvst.dk)

Hønsehold skal have hus

• med fast tag
• de skal have bevægelsesfrohed ude som inde, og sikres mod vind og vejr med adgang til hønsehus og læ 
• der skal være god ventilation for at forhindre sygdomme og forebygge udvikling af ammoniakgas
• der skal være tilstrækkelig med lys og vinduer 
• hønsehuset skal have fast gulv og der skal bruges strøelse som tjener tre formål; at opsuge afføring, give motion og beskæftigelse til hønsene
• der skal være adgang til foder og vand
• adgang til redekasser hvor hønsene lægger og kan udruge æg
• der skal være siddepinde som de sover på om natten

Hønsehuset har også den funktion at det beskytter dyrene for ydre fjender som fx ræv, mår og rovfugle (Fvst.dk; Hobson & Lewis, 2007, s. 72-74).

I hønsehuset anbefales at muge ud jævnligt og mindst en gang om ugen, afhængig af plads og udendørsarealer. Man kan dagligt fjerne klatter under siddepinde og strø med friske spåner. Redekasserne rengøres af og til for at undgå lus og mider og gøres årligt hovedrent 1-2 gange.. (Hobson & Lewis, 2007, s. 78). 

Det fysiske miljø udendørs

Indhegning handler for de flestes vedkommende formentlig om at værne have for skrabende høns i blomsterbede og køkkenhave. For hvem drømmer ikke om fritgående høns…

I retsinformation kan man, som nævnt tidligere, læse bekendtgørelse af lov om dyrevelfærd og Jf. lovbek. nr. 1597 af 8. august 2021, skal dyr der holdes udendørs, være bedst muligt beskyttet mod rovdyr og smitterisici. Dyrene skal endvidere sikres mod vejr og vind i overensstemmelse med deres behov (Retsinformation.dk).

Man skal også være opmærksom på fødevarestyrelsens anbefalinger ved udbrud af fugleinfluenza med hensyn til tidspunkter for overdækning af hønsegården, hvilket man kan se på Fvst.dk.

Vedr. mit hønsehold specificeres udendørs og indendørs miljø i en selvstændig logbog, sammen med beskrivelse og skitse over indretning af de fysiske forhold. Her findes også tegning for kredsløbet i dyreholdet. – Se linket https://dortheogannesnatureventyr.blogspot.com/2022/02/annes-dyreholdsopgave-logbog.html

 

Dyrenes adfærd

Små kyllinger besidder en indre motivation for at pikke i alt, hvad de kommer i nærheden af. Skraben og gentagen pikken og mere eller mindre tilfældigt får de pludselig slugt et korn, frø. På den måde er de hurtige til at lære finde føde. En medfødt indre drift kombineret med det der findes i det ydre (Schiøtte, 1983, s. 26).

Høns er selskabelige fugle, der trives bedst i smågrupper og i delvist åbent terræn. Der er i en hønseflok et indbygget et socialt hierarki, det vi kalder hakkeorden. Hierarkiet bestemmer en hønes plads i flokken. Den norske psykolog Scheldeup-Ebbe, observerede gennem studier af høns, hvordan de hakkede efter hinanden, hvis de kom hinanden for nær. Han opdagede, at nogle høner hakkede mere end andre, og at alfa-hønen hakkede andre uden selv at få et eneste hak. Han fandt også ud af, at den laveste i rangordenen blev hakket af alle andre i flokken, uden selv at gøre gengæld. Oftest bestemmer den ældste høne, men er der en yngre og aggressiv høne der tager kampen op, kan det blive hende der bestemmer. Mellem høns er der en individuel afstand. En høne der går og søger føde, finder sig ikke i en anden høne inden for sit næbs rækkevidde. Sker der tilnærmelse fra andre høns, vil der øjeblikkeligt være en reaktion, som placerer den andens placering i hakkeordenen (Schiøtte, 1986, s 29-33).

At sætte nye høns, hane eller kyllinger i en flok, giver altid uro og forstyrrelse af hakkeordenen. Hvis hønsene levede vildt, ville nytilkomne blive skræmt væk, hvilket jo ikke er muligt i en indhegning. I stedet moppes de nådesløst, til de med tiden accepteres. Jeg forstår nu hvorfor det ikke virker, når jeg af og til råber efter hønsene, fordi jeg synes de er for hårde ved hinanden. En af fordelene ved at holde hane, udover at befrugte, er at han skaber ro og nogle haner mere end andre vil sørge for at de gamle i flokken ikke mopper de nyankomne. Hakkeordenen har en socialt bevarende funktion. I overskuelige flokke kender alle deres hierarkiske plads og hakkeriet stilner af, og således hvis der er småt med føde, hakkeordenen dukker op igen.

Høns´generelle adfærd er blandt andet betinget af dens syn og hørelse. Høns har et skarpt syn og en meget veludviklet hørelse. De er dagaktive og så snart det bliver mørkt, bliver de inaktive og venter på, at lyset vender tilbage. Lyset er altafgørende for hønsenes liv. Hvis lyset ikke vender tilbage, vil de dø af sult og måske også af kulde. De har behov for ca. 8 timer i døgnet til at søge føde og drikke vand (Schiøtte, 1986, s. 90). Lyset og dagslængden har også betydning for æglægning og udrugning af kyllinger

De meget sociale dyr, er afhængig at visuelle signaler og de kagler og klukker og har udviklet et omfattende kommunikationssystem, der bygger på lydsignaler, bevægelser og kropsholdninger. En høne genkender andre høner på hovedets struktur og udseende, gennem farve og fjerdragt. Forsøg har vist, at høns med sikkerhed kan genkende op til 25 andre individer, og med en vis sikkerhed op til 50. Des flere høns, des større uro i flokken.

Vilde høns vil foretrække at flyve op og sætte sig i et træ for at overnatte, og derfor vil nytilkomne i begyndelsen skulle hjælpes til at komme ind i hønsehuset om natten, og have hjælp til at sidde på pind (Hobson & Lewis, 2007, s. 15; Schiøtte, 1986, s. 29-30.

 

Fugle lægger en bunke æg, før de begynder at ruge. Høns lægger æg, uanset om der er en hane eller ej. Vil man have kyllinger må der en hane til at sørge for befrugtning. Hønen lægger æg og så længe man dagligt fjerner æg fra reden, tror hønen at der stadig ikke er lagt æg nok til en bunke. Når den ser der er en passende bunke æg, vil synet af æggene udløse rugeinstinkt og æglægningen standser gennem hormonel påvirkning. Hønen bliver skruk, taber fjerene på brystet (se det er jeg spændt på at se), for at kunne varme æggene og begynder så udrugningen. Her ligger hønen de næste tre uger og forlader kun reden en gang dagligt for at gøre sig ren, drikke, spise og skide (Hobson & Lewis, 2007, s. 96; Schiøtte, 1986, s. 38).

Hvis høns levede vildt og frit, vil de finde et sted i et krat, hegn, eller under en busk og lægge deres æg. Hane og høne vil udvise redebygningsadfærd ved at lægge sig på stedet, dreje sig rundt og udtrykke særlige lyde. Når hønen har lagt sit første æg, vil hanen miste interessen og udsøge sig en ny rede (Schiøtte, 1986, s. 38, 93). 

Fra æg til høne til…

Det tager en høne ca. et døgns tid at danne og lægge et æg. Når et æg begynder at blive ruget på og til det udklækkes går der (mellem 19 og) 21 dage. Og ud kommer en kylling. Hvornår kyllingen bliver til en høne er der lidt delte meninger om. Nogle siger efter ca. 20 uger, andre når hønen begynder at lægge æg og hanen begynder at gale. Ifølge (Åbentlandbrug.dk) lægger høns æg et års tid, men jeg har erfaret at høns sagtens kan lægge æg længere… og flere år, med tiden formentlig med nedadgående antal æg.

Hvor længe hønen får lov at leve, afhænger af menneskene…. De kan blive gamle, men der er uenighed om hvor gamle. Jeg forestiller mig det også afhænger af race, æglægning, foderstand, hønseliv osv. 

Litteratur og kilder

Dyrevelfærdsloven, Jf. lovbek. nr. 1597 af 8. august 2021. https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1597

 

Hobson, J & Lewis, C. (2007). Alt om høns. Atelier.

 

Landbrug og Fødevarer (u.å.). Hønnen og ægget. https://aabentlandbrug.dk/hoenen-og-aegget

 

Fødevarestyrelsen (2022, 7. februar). Dyrevelfærd – lovstof. https://www.foedevarestyrelsen.dk/Selvbetjening/lovstof/Sider/Dyrevelf%C3%A6rd-lovstof.aspx

 

Fødevarestyrelsen (2022, 7.februar). Hold af hobbyhøns.  https://www.foedevarestyrelsen.dk/Selvbetjening/Guides/Sider/Hold-af-hobbyhoens.aspx

 

Fødevarestyrelsen (2022, 7. februar). Tidligere fødevarer som foder til dyr. https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Fodring_af_dyr_med_rester_fra_fodevareproduktion.aspx