Annes Dyreholdsopgave A
Overvejelser om holdninger til dyr og natur, det at holde dyr, og hvordan man/jeg kan forsvare at holde dyr, som læringsværktøj har meget været ind over. Og naturligvis målgruppen for dyreholdet. (Larsen, H. J. 2018, nr. 18; Jensen, T. s. 20).
Hvilke dyr skulle jeg vælge, har stået lidt hen i det uvisse. For vil Dorthe og jeg kunne finde en form for fælles fodslag i valget af dyr…? Det har vi gjort, forstået på den måde, at Dorthe holder kyllinger og jeg holder høns. Der er flere grunde til at valget for mig er faldet på æglæggende høns og en hane. I pædagogisk henseende har overvejelserne blandt andet været, at det har været vigtigt for mig, at valget af dyr gerne skulle give mening, for at sikre motivationen gennem hele projektet. Med baggrund i at pædagogens aktive medvirken og motivation er altafgørende for målgruppens udbytte af samvær med dyr. (Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015, s. 37). Og naturligvis skal det give mening for målgruppen, hvilket andre valg af dyr også ville kunne. Valg afhænger naturligvis også altid af mennesket der vælger… Ligeledes er det en god idé at sætte sig ind i de formelle bestemmelser for dyrehold iflg. Miljøministeriet.
”Det er uden tvivl ægget, der kom først”, fortæller Mette Elstrup Steeman, postdoc i evolutionær biologi. Æg er noget meget basalt og høns stammer fra dinosaurerne, som er krybdyr som stort set alle lægger æg. (Eksperimentarium.dk). At Dorthe holder kyllinger, giver mening i forhold til at følge kyllinger fra friskudruget til næsten voksen høne, for at vi til sidst i fællesskab slagter kyllingerne og spiser dem. Derved indgår de i et naturligt kredsløb, fremfor at skulle flyttes et andet sted hen, eller bare lukkes ud, aflives og smides ud til ræven. At jeg holder høns, giver mening i den forstand, at høns lægger æg, og forhåbentlig er der en høne, der bliver klar til at lægge på en rede æg og udruge kyllinger. På den måde præsenterer vi hele cyklussen fra æg til kylling til høne. Eller hane.
Bruger/borgergruppe
Jeg ønsker at
etablere dyrehold, der kan understøtte voksne med psykiske udfordringer/sårbarheder
og herigennem at styrke det fysiske og psykiske velbefindende. At se på
det sundhedsmæssige og sociale aspekt af at være sammen med dyr og i et samarbejde
med den enkelte, at styrke og udvikle vedkommendes kompetencer til at mestre
livet, være en del af et socialt fællesskab, samt bidrage til personlig
udvikling, ved at deltage i meningsfulde aktiviteter omkring dyr, som fx at
fodre, muge ud, drage omsorg for et levende væsen...
Karen Thodberg som er seniorforsker og blandt andet forsker i dyr, siger at det er svært at sige noget entydigt om effekten af dyr. Af forskningen peges der dog på, at det at være sammen med dyr kan have en positiv effekt gennem samvær med dyr eller fx ved at beskæftige sig med dyr. Når man rører ved dyr, igangsættes kemiske processer i hjernen, og man udvikler det positive stof oxytocin. Det samme stof som når en mor ammer sit barn. Dyr er levende væsener og herigennem er der rigtig gode muligheder for at arbejde med fx empati, omsorg og ansvar. Dyr som et ”fælles tredje”, flytter opmærksomheden et andet sted hen, der behøves ikke direkte øjenkontakt under en samtale og kan gøre det lettere at tale sammen elle tale om det, der kan være svært. Dyr gør det lettere at komme i kontakt med andre og derved også at udvikle sociale kompetencer. Sidst men ikke mindst, kan dyr også medvirke til at arbejde med evt. angst og derigennem udvikle mod (Rørkær, M. 2016, s. 4-7).
De naturvidenskabelige kompetencer inddrages da det at holde dyr, eller være sammen med dyr, lægger op til at følge dyret, lære dyret at kende, undersøge dyrets levevis, adfærd med mere. Tilegne sig viden, kommunikere, undres, være nysgerrig, stille spørgsmål og udfordre grænser. Der kan observeres og undersøges, der kan drages konklusioner (Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015, s. 183).
Hvilke mål er der for bruger/borgergruppens læringsudbytte?
· Drage omsorg og tage ansvar, være sammen om – i et socialt og forpligtende fællesskab
· Udvikle sociale kompetencer, empati, medfølelse, følelse af ansvar, drage omsorg gennem pasning/samvær med dyr, naturen og dermed sig selv…
· Samvær med dyr, flytter fokus, kan give ro og nærvær.
· Tilknytning og mulighed for at vise følelser og affektion, kan få positiv betydning for en fremtidig holdning til dyr og natur og til at forstå sig selv…
· Udfordre grænser (Der er to borgere som er bange for høns).
· Arbejde på et ”naturligt” forhold til liv og død og hermed livets skrøbelighed
· Arbejde med processen fra jord til bord… og gøre dyrets livscyklus håndgribelig og forståelig. Kæledyr, produktionsdyr, ”vildt” hønseliv… Dyrevelfærd og etik
· Indsigt ved at følge et dyrehold, lære dyrene at kende, undersøge dyrets liv, levevis, adfærd med mere. Få en forståelse for dyr og hvad det kræver at have dyr. Aflæse dyrs adfærd.
· Tilegne sig mere viden, kommunikere, undres, være nysgerrig, stille spørgsmål
(Ejbye-Ernst &
Stokholm, 2015; Larsen, H. J. 2018, nr. 18; Madsen, L.M. 1998; Johnsen, G. H.
(2019).
Dyreholdets placering og indretning
Hønseholdet holder til tæt på centret, så det er muligt med ugentlige og/eller daglige besøg, afhængig af den enkelte borgeres ressourcer. Hønsene bor i hønsehus med fri adgang til en indhegnet hønsegård, med mulighed for at blive lukket på et mindre græsareal. Der er 5 høner og en lidt stor hane. De er ikke tamme, men det kan i sig selv være et mål…
Hvilke naturfaglige begreber kan dyreholdet give anledning til at introducere/bearbejde?
Iagttage, opdage, undres, observere, undersøge, afprøve, reflektere, kommunikere eksperimentere, opsøge viden om fx;
· Fra jord til bord; høns som fødekilde for mennesker
· Hvilke faktuelle behov et hønsehold har, generel viden om høns og det ansvar der følger med at holde dyr.
· Læring koblet direkte på sansning og erfaring i mødet med dyrene
· Faktuel viden om hønsenes biologi, anatomi og økosystem, egenskaber og særlige karaktertræk, høns som hverdagsfænomen…
Gennem katalog viden tilegnes viden om faktuelle behov og generel viden om høns; biologi, anatomi osv.
Analog viden baseret på borgernes iagttagelser og sansninger af hønsene, fx at høns har fjer, næb, to ben osv. Som fx solsorten, gærdesmutten også har…
Samtalen, indtrykkene, iagttagelserne og det der tolkes, medvirker til at skabe ny viden, et nyt sprog for hønsehold og ny hukommelsen gennem oplevelserne i samværet med hinanden og dyreholdet (Dialogisk viden) og således vil flere vidensformer komme i spil (Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015, s. 59-62)
Tegn på læring
· Aktivt deltagende, nærværende, viser interesse, engageret
· Evnen til at undre sig, stille spørgsmål, reflektere, undersøge, opleve, tage initiativ osv.
· Modet til og trygge ved at bryde grænser (bange for høns), kropslige oplevelser
· Interaktion med dyr og medmennesket
Min opgave vil være at iscenesætte, støtte og forstyrre borgerens forståelse/læreproces, hvorigennem den enkelte får mulighed for at ændre den nuværende viden til ny viden, som hverken vil være min viden, eller det borgeren vidste før. Også jeg vil komme til at vide noget jeg ikke vidste før. ”Undervisning er kommunikation med læring som hensigt” (Ejbye-Ernst & Stoholm, (2015, s. 35).
Litteraturliste
Ejbye-Ernst & Stokholm, (2015). Natur og udeliv – Uderummet i pædagogisk praksis. Hans Reitzel
Jensen, T. (2002). Naturholdninger. Naturvejleder, 02,(1), 20-24.
Larsen, J.M. (2012). Dyr i pædagogik. http://www.boernogunge.dk/internet/boernogunge.nsf/0/AFB00E59FA8DC773C1257A9A003E2904
Madsen, L.M. (1998). Børn, dyr og natur. Børn og unge
Johnsen, L.M. (2019, 11. marts). Levende dyr i undervisningen. Skoletjenesten. https://www.skoletjenesten.dk/nyheder/levende-dyr-i-undervisningen
Rørkær, M. (2016). De fjer- og pelsklædte kan gøre en forskel. Socialpædagogen, 16(11), 4-14
Vingaard, C. (2018, 18. marts). Hvad kom først -hønen eller ægget. https://www.experimentarium.dk/evolution/aegget-eller-hoenen/
Hej Anne, rigtig gode overvejelser og fyldigt med litteratur og gode bearbejdninger og henvisninger, det bliver spændende at følge med i. God ide at dele dyreholdet op mellem jer. vh Ib
SvarSlet