Annes Aktivitet 3 og 4 på Biotop

Generelt for aktiviteterne 3 og 4 - Helt som  aktivitet 1 og 2;

 

Udgangspunktet for aktiviteterne er at understøtte mennesker med psykiske udfordringer/sårbarheder, for derigennem at styrke det fysiske og psykiske velbefindende.  

Det er særlig relevant at se på det sundhedsmæssige aspekt af at være i naturen. Naturen har en beroligende virkning på mennesket. Det er undersøgt gennem en længere årrække, at naturen har en afslappende og helende virkning og i det hele taget er et rekreativt rum med betydning for trivsel og stressniveau (Ejbye-Ernst, 2015, s. 236).

Ligeledes giver det mening i et samarbejde med den enkelte, at styrke og udvikle kompetencer til at mestre eget liv. Det sociale og fællesskabet er dermed vigtigt.

De naturvidenskabelige kompetencer inddrages i det, aktiviteterne lægger op til at kommunikere, undres, være nysgerrige og stille spørgsmål, undersøge, opleve osv. (Ejbye-Ernst & Stokholm, (2015), s. 183.

Aktivitet 2

På biotopen høres fugle, men de ses sjældent.... 

Eller også er de fløjet... før man får set sig om. Jeg har hørt Musvit, Alliker og Solsort. 

 

Men der må da være flere..? eller er en biotop i forfald slet ikke interessant for fugle...? Der er godt nok en gammel rede af en slags.... som ikke kan bestemmes, så én fugl har der da været på et tidspunkt...

 

På billedet nedenfor er det den runde klump/kugle... Der ligger ikke noget nedenfor, reden, som afslører en tidligere gæst.

SÅ - der bygges 2 fuglehuse, som hænges op i biotopen... for at iagttage og undersøge om der skulle være fugle... der er til at få øje på...

Det er knap forår, og stadig så tidligt, at det vist godt kan nås...

det med at sætte redekasser op...

Men det haster.... Nogle fugle har brug for en hule, hvor de kan lægge æg og udruge deres unger.

 

Sammenhæng

Det handler om at udvikle borgernes forhold til naturen. At introducere til et, måske udvidet, blik på naturen, vække nysgerrighed og interesse for naturens mangfoldighed. Vække lysten til at iagttage, observere, udforske, samt drage omsorg for

At styrke den fysiske og psykiske sundhed ved hjælp af naturen. I et samarbejde med den enkelte, at styrke og udvikle vedkommendes kompetencer til at mestre eget liv. Det sociale og dermed fællesskabet er derfor vigtigt. Fuglekasser kan give anledning til daglige gåture, eller medbringe en kande kaffe og sætte sig på behørig afstand for bare at iagttage, se, lytte. Medbringe kikkert, kamera, app med fuglestemmer for at vække fuglenes nysgerrighed. Og lykkes det at få øje på fugle, eller at fuglekasserne er så heldig at blive indtaget, er der noget at tolke og fortolke (Ejbye-Ernst, 2019, s. 130; Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015, s. 230-248)

Mål

Målet er at medvirke til, at mennesker med en psykisk sårbarhed eller sygdom har mulighed at deltage i sociale aktiviteter, i naturen, hvor der er mulighed for at udfolde sig sammen med andre, være en del af et socialt fællesskab med mulighed for at danne nye relationer. Aktiviteten lægger ud over at iagttage fugle også til i fællesskab at bygge redekasser til fuglene.

·      Mulighed for at undre sig i naturen og være nysgerrig, blive bragt i bevægelse, tilegne sig nye erfaringer og synsvinkler i samspillet med andre (Ejbye-Ernst, 2020, s. 27, 38).

·      At understøtte borgerens opmærksomhed på fugle; fuglenes sang, mangfoldigheden af lyde, adfærd, undersøge, klassificere, udvikle evnen til genkendelse, se forskelle og ligheder – tilegne sig ny viden med fuglene (Ejbye-Ernst, 2015, s. 132).

·      Socialt samspil og interaktioner gennem samtaler, fællesskab, mulighed for relations dannelse

·      Flere erfaringer med at være i naturen og opdage dens mangfoldighed af fugle

·      Hjælp til at udvikle evnen til at være undrende og nysgerrig på det der er ”derude”

Ejbye-Ernst 2020, s. 182-211

 

Tiltag

 

Der samtales om at bygge fuglekasser og om turen til biotopen, når kasserne skal hænges op, som forberedelse til det der skal ske.

Der anskaffes materialer til at bygge redekasser.

Der måles op, saves, samles 2 redekasser.

Kamera til dokumentation turen, fugleapp hentes ned på telefonen.

Gennem en kikkert og med tålmodighed bar være og iagttage på afstand...

Der tages billeder på turen, hvis det kan nås, eller optages lyde af fugle som dokumentation

 

Vi tager en kaffekurv med

 

Tegn

 

Borgerne viser interesse for turen og melder sig til at deltage 

 

Borgernes motivation i forhold til aktiviteten; anskaffe materialer, bygge kasser, samt deltagelsesevne i øvrigt.

Måske udtrykker de selv ønsker til fremtidige aktiviteter på biotopen eller i naturen…

Aktiviteten med at besøge biotopen for at iagttage fugle kan gentages og dokumenteres evt. gennem billeder

De er nysgerrige interesserede, undres og stiller spørgsmål..

Og så skal der ellers bygges... Processen sat i gang

Der måles op og saves træ op til fuglekasser 

Her en lille video af byggeprocessen...

Her nedenfor vises kassens forskellige dele med mål. Måske ser det hele lidt skævt ud, men kasserne er lavet af genbrugstræ fra værkstedet.

Øverst er to tagflader og fra venstre mod højre; forside, bagside, efterfulgt af en venstre og en højre side og den lille firkant er en bund.

  

 

Her nedenfor processen med at bygge fuglekassen..

  

Højre side lagt op ad bagsiden. Skrues fast med 2 skruer, en foroven og en forneden. Ligeledes med venstre side. Det sidste billede viser bunden, som også skrues fast.

 

Her ovenfor er taget placeret og skruet på.

 

Til sidst forsiden og så skal der bores hul.

Det ene hus har fået et hul på 28 mm; og har læst mig til er Blåmejse og sortmejse bosteder...

Det andet fuglehus får et hul på 32 mm til Musvit. 

Nedenfor er en oversigt over de mest almindelige fugles drømme-redekasser.

 

Sådan ser kassen så ud, lavet i genbrugsmaterialer.

  

Så skal der et par krammer slås i på bagsiden og fastgøres snor, så kassen kan bindes op. 

Søm og skruer vil være synd for træet, måske ødelægge træet...

Skal træet en dag fælles, vil den der går med sin motorsav ærgre sig, da søm og skruer gør kæden på saven sløv...ødelægger kæden...har jeg ladet mig fortælle...

  

Og her, den 26 januar, hænger de så... 

fuglekasserne/redekasserne og venter på at blive indtaget...

Kasserne hænger i skyggen, så de er bedst beskyttet mod sol og slagregn.

Tabel til mest almindelige fugle... (Laursen, O. 2019)

 

Litteratur

 

Ejbye-Ernst, N. (2019). Naturvidenskabelige undersøgelsesmetoder i børnehaven. (s. 129-136). Hans Reitzel.

Ejbye-Ernst & Stokholm, (2015). Natur og udeliv - Uderummet i pædagogisk praksis. Hans Reitzel

Laursen, O. (2019). Min naturbog. Gyldendal

 

Aktivitet 4

 

Fælder... for at fange levende dyr... 

Møder vi mon dyr vi ikke mødte, da vi vi indsamlede 10 dyr og 10 planter...?

Der halveres og udhules 2 kartofler. Der sættes 2 faldfælder (større syltetøjsglas)

 

 

 

Faldfælder graves ned, den ene med mos som tag, den anden zinktag

 

Kartoffelfælder, godt gemt under bladene

 

I faldfælderne fandtes bestand af hvirvelløse dyr som sidst - Intet nyt under solen...her.

Hvad værre var... nogen havde spist af kartoffelfælderne... 

Nå, men der sættes da bare to nye op... 

 

Men igen blev kartoflerne spist... Helt ærlig... Undring... 

Gad vide om det er mus..? En gnaver af en slags... det kan det godt se ud som...

Aktiviteten tager en drejning - opstår tilfældigt på en tur i biotopen - et spontant tiltag - fordi det bare sker på baggrund af en undren og nysgerrighed på Det sker fordi det nu er rigtig interessant at undersøge hvem den spisende gæst kan være. (Ejbye-Ernst, N. (2019), s. 155.

 

Det er gået det lidt ud over motivationen..., at faldfælderne ikke huser nye gæster...Hvad kan næste step være...?

En trådfælde. Godt nok til at fange rotter i... Men mus kan måske også finde på at gå i fælden...?

 

2 styk mandler sat fast med ståltråd... lokkemad.

Turen går dagligt til biotopen... Fælden er tom, tom, tom, tom. Følelsen af gentagende skuffelser... 

Den spiste kartoffel sættes fast i fælden, i håb om den bedre kan tiltrække gæster...

 

 

På 5 dagen er vi lige ved at gå forbi, uden så meget som at kigge eller undersøge, fordi der ingen forventning er om noget i fælden... Det i sig selv er jo interessant; der skal helst være et resultat for at holde gang i motivationen...

 

Man skulle da også kigge rigtig godt efter, for at få øje på, at noget var gået i fælden...

Der sad den så.., lidt gemt mellem blade, der var blæst ind i buret.... helt ovre i bagerste hjørne...

Musen

Yyeeaahhh - en levende fangst... 

 

 

  

Snakken kan gå om hvad det er for en mus. Hvordan den ser ud, er der særlige kendetegn fra fx den spidsmus der stadig ligger på stien..? Hvad spiser mus egentlig? Har de en foretrukken menu? Analog og dialogisk viden. Spørgsmålene kan være mange.

 

Og borgerne skulle gerne gennem katalog viden, nå frem til at det kan være en skovmus pga dens store ører, og store runde øjne og den klart afgrænsede hvide mave (Ejbye-Ernst & Bendtsen, 2015).

De skulle også gerne nå frem til, at den kan forveksles med en halsbåndsmus. Skovmusen har en gulbrun plet på brystet mellem forbenene (Naturporten.dk).

Skovmusen er almindelig og hvidt udbredt i Danmark. Skovmusens føde

drejer sig først og fremmest om frø, frugter, korn, bog, agern, nødder og nye planteskud. Men de tager også en del insekter, insektlarver, edderkopper, regnorme og snegle.

Skovmusens levesteder er marker og åbent land, hegn og krat. De bor i gangsystemer under jorden, hvor de også kan gemme vinterforråd.

Skovmusens fjender er rovdyr som ræv, rovfugle og mår (Mst.dk) 

Didaktiske overvejelser forud for aktiviteten

 

Fokus vil være på de naturfaglige begreber, naturfaglige kompetencer:

At observere, undersøge, drage konklusioner, kommunikere, opstille hypoteser, forudsige, eksperimentere, undre sig og stille spørgsmål, klassificere. Bruge udstyr for at finde frem til... (Ejbye-Ernst & Stokholm (2015), s. 184-185.

Endnu en tur på biotopen koblet på et ærinde; naturens sundhedsmæssige og positive betydning, personligt og socialt (Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015, s. 230-235).

Forberedelse af kartoffelfælder og faldfælder.

Gentagne ture til biotopen for at tjekke fælder

Socialt fællesskab og samspil i at sætte fælder, gå på opdagelse og undersøge hvad der kommer i fælderne.

Dialog og samtaler om og under processen, samt efter aktivitetens afslutning.

Dokumentation i form af billeder, dels af fælder, men også af de dyr der indsamles

Aktiviteten bearbejdes og kommunikeres gennem billeder og evalueres løbende med henblik på at fastholde interesse og motivation, samt bevidst reflektere over og tage stilling til om noget skal/kan ændres. (Hvilket da også skete, da aktiviteten tog en drejning) (Ejbye-Ernst & Bendtsen, 2015; Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015).

  

Kilder:

 

Ejbye-Ernst, N. (2019). Natur, udeliv og science. Et nyt læreplanstema. Hans Reitzel

 

Ejbye-Ernst &Stokholm, 2015. Natur og udeliv - Uderummet i pædagogisk praksis.Hans Reitzel.

Ejbye-Ernst & Bendtsen (2015). Teorier om vidensformer og hukommelse ved arbejde med udeskole. Steno Diabetes Center. https://udeskole.nu/wp-content/uploads/69_1_teorier-om-vidensformer-og-hukommelse-ved-arbejde-med-udeskole.pdf

Miljøsministeriet, https://mst.dk/natur-vand/natur/artsleksikon/pattedyr/skovmus/

 

https://naturporten.dk/temaer/danmarks-dyr/pattedyr/item/skovmus