Biotop Planteindsamling

 

Planter på Annes biotop.

Som nævnt tidligere, har min biotop været noget jeg har iagttaget og nydt på afstand. Gennem opgaven med at samle planter og dyr, har jeg nu betrådt området, og på den måde oplever jeg stedet på en ny måde.

 Jeg erfarer og oplever stedet fra mange forskellige vinkler ved at gå rundt derinde. Fx troede jeg her kun var en slags mos, men har fundet tre forskellige slags. Måske er der flere. Jeg ved det er mos, og kan se de er forskellige, men ved ikke hvad de hedder, og har vist heller aldrig interesseret mig for det. De er bare smukke og jeg har altid været betaget af mos. Et eksempel på dels at opdage, tilegne mig viden og gøre mig nye erfaringer.

Jeg har valgt 4 forskellige træer, 3 forskellige bundplanter og 3 forskellige mosser. Blandet mellem hinanden i dokumentationen.

På alle billeder vises for- og bagside af blade. Det er vinter og bladene fra løvtræerne er derfor brune. At bestemme blade er ukendt og nyt.

Her er en bøgekvist med blade og til højre stammen på det lille træ grenen er taget fra. Bladene; ægformede, jævn uden snit, vistnok kaldet randformede

Bark; grå tynd, glat, løvtræ

 En gren fra almindelig Thuja og dens smukke bark. Thuja hører til nåletræer. Bladet tror jeg er skælformet. Undersiden lysegrøn. Stedsegrøn.

 Blade fra et egetræ. Det lille blad er forsiden, det store bagsiden.Bladene delte, lappet. Løvtræ

 

Savtakkede blade fra en almindelig/Bornholmsk røn.De er ret porøse på denne tid af året. Løvtræ. Ved siden af ses barken på træet.

 Så er der planter fra bunden af

To forskellige bregner tror jeg....kan ikke rigtig bestemme dem. Men de formerer sig ved hjælp af sporer, dem man kan se på undersiden på billedet til venstre.

 
Brombærblad 3-7 fingrede, spredte på tornet gren

 
3 forskellige mosser. Den til venstre er måske en hulbladet fedtmos, den i midten gætter jeg på er en krybemos og den sidste måske et jomfruhår.

 En lille forkølet ædelgran i bunden af skoven, på vej op. Nåletræ, nåleformede blade. Nåle stikker, det gør denne dog ikke. Undersiden af nålene er lyse.

 
 
Her har vi så kaprifolie også kaldet almindelig gedeblad. Billedet til venstre viser små blade på vej. de andre billeder viser hvordan de slynger sig op ad træerne
 
 

Til aller sidst stammen af en hyld - jeg ved ikke hvordan man kender forskel på almindelig hyld og druehyld. Begge ved jeg er i biotopen. Jeg er fascineret af barken. Men har fundet frem til at bladene er modsatte, sammensatte. Dog er der ingen blade på denne tid af året.


 

Kommentarer

  1. Ib Birkblad20. januar 2022 kl. 02.18

    Hej Anne, igen gode bestemmelser og godt at høre at du får nye dimensioner på dine naturoplevelser i området. God detalje med at se på forskellene mellem forside og bagside. Flot galle. Du når måske at de hylden få blade i dette forløb, de har tidligt løvspring, så er du bedre hjulpet. vh ib

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

  Pædagogisk-didaktiske overvejelser. Målgruppen er børn i et bo- og aflastningstilbud, hvor mange børn har flere diagnoser men en del med autismespektrumforstyrrelse, og i botilbuddet er der en del der har medfødte hjerneskader. De er alle mellem 3-18 år. Plantehold kan tilgodese behovet for at; - Lære om hvor en del af vores mad kommer fra. - Lære nye begreber og sprog om både mad og natur. - Lære om hvordan man passer planter. - Øve tålmodighed, ved at skulle vente på at planter vokser og bliver til evt mad. - Lære at være sammen om et projekt. Hvor alle kan passe og alle kan spise.  - At turde spise/smage på noget af det der kommer op.  Og mange andre ting :-) Pædagogens rolle vil være, at tage ansvar for både "før, under og efter" processen, dvs, anskaffelse af materialer, fordeling af opgaver, at kende til børnenes NUZ (nærmeste udviklings zone) for at hvert barn får det bedste ud af processen, og tage ansvar for de eventuelle udfordringer der kan komme i arbejdet...
Læs mere

Planteholdsopgave - Fælles for Dorthe og Anne - 2

Billede
Fortsættelse fra uge 10 - Her om fotosyntesen og plantens kredsløb... Planter har som så meget andet behov der skal opfyldes for gunstige vækstvilkår.  De optager energi fra solen gennem de grønne plantedele. Den grønne farve i plantedelene skyldes farvestoffet klorofyl og er vigtigt for at planten kan gro, leve og sidenhen sprede sig.   Den proces der skaffer planterne energi kaldes fotosyntese og kan kort beskrives som:   Vand fra jorden Lys fra solen Kuldioxid fra luften Og så skal der naturligvis næring til som fx kvælstof og mineralsalte.   I plantens blade findes små huller, hvor igennem planten optager kuldioxid Vand optager planten fra jorden gennem plantens rødder og transporterer det op gennem stænglen, eller stammen hvis det er et træ.   Ved hjælp af lys, vand og kuldioxid danner planten glukose (sukkerstof). Planten bruger glucosen til at danne nyt plantemateriale som blade, stængler, blomster.   www.clio.me Nu er det grundlæggende vist på plad...
Læs mere

Annes Planteholdsopdatering og overvejelser uge 11

Billede
  Didaktiske overvejelser og overvejelser om planteholdsopgaven... Jeg har haft køkkenhave i 35 år og sået blomsterfrø lige så længe. Meget tager jeg som en selvfølge på baggrund af erfaringer jeg har gjort mig, og meget har jeg aldrig så meget som tænkt over...  Jeg ved at når jeg har sået frø kommer en kimplante op og kimblade; en-eller tokimede. Men at der er noget der hedder kimknop og kimstængel er ny læring... Jeg ved også at store frø sås dybere end små frø, men jeg har tilegnet mig en ny viden/huskeregel om at så frøet i en dybde af "3 gange frøets størrelse"... Jeg kender planterne der kommer op og kender derved også forskel på hvad der nødvendigvis må luges væk, for at give mine planter optimale vækstbetingelser, hvornår der tyndes ud, plantes om osv...   Jeg har aldrig iagttaget et frø spire i et glas... Jeg har aldrig tænkt over om der er noget der hedder "op" og "ned" på et frø. På nogle frø er det tydeligt at det er sådan. Men har det betydni...
Læs mere