Annes aktiviteter 1 og 2 på Biotop

 

Generelt for aktiviteterne

Jeg ønsker at etablere aktiviteter der kan understøtte mennesker med en psykisk sårbarhed eller sygdom. Og tager derfor på udflugt til biotopen, for først og fremmest at styrke det fysiske og psykiske velbefindende. 

Det er særlig relevant at se på det sundhedsmæssige aspekt af at være i naturen. Naturen har en beroligende virkning på mennesket. Det er undersøgt gennem en længere årrække, at naturen har en afslappende og helende virkning og i det hele taget er et rekreativt rum med betydning for trivsel og stressniveau (Ejbye-Ernst, 2020, s. 236).

Ligeledes giver det mening i et samarbejde med den enkelte, at styrke og udvikle vedkommendes kompetencer til at mestre eget liv. Det sociale og dermed fællesskabet er derfor vigtigt.

De naturvidenskabelige kompetencer inddrages da aktiviteterne lægger op til at kommunikere, undres, være nysgerrige og stille spørgsmål. Fx bestemmes forskellige grene og knopper og siden hen bladene. Der observeres og undersøges, der kan drages forskellige konklusioner. Aktivitet 1 ”Hvem kommer først?” kan ses som et eksperiment… hvilket aktivitet 2 "På jagt efter det vi ikke ser... også kan (Ejbye-Ernst, 2020, s. 183).

 

Aktivitet 1

Hvem kommer egentlig først..?

De fleste nyder formentlig forårets komme, hvor alt lige så stille grønnes og springer ud. Nogen ved også at det er løvfældende træer og buske der grønnes, da det er dem der taber bladene om vinteren. Men hvor opmærksomme er vi egentlig på, i hvilken rækkefølge tingene springer ud. Vi hører hvert år i medierne, oftest i begyndelsen af maj, at nu er bøgen sprunget ud og så er det forår, men foråret begynder langt før…

Nogen ved fx at kaprifolien er tidlig på vej, at det første der sker med pil er at de springer ud i behårede gæslinger. Men jeg ved faktisk ikke om hassel, hyld eller poppel springer først, for det har jeg aldrig tænkt over. Det er der sikkert andre der heller ikke har tænkt over, så det skal undersøges. Der skal også undersøges om der kommer noget før bladene springer på de forskellige grene, ligesom på fx pilens gæslinger...

Viden der ikke findes i gruppen, kan indhentes gennem diverse litteratur, eller gennem fx appen iNaturalist eller iplant...

Aktiviteten i gang...

Der indsamles grene fra forskellige løvtræer. Grenene tages med hjem, bestemmes og sættes i vand, for så at følge grenenes vækst fra knop til blad. For hvilke grene springer egentlig først ud? 

En undring var at opdage at der var en ung hasselbusk i biotopen som tidligere er overset og den blev der naturligvis klippet grene naturligvis af.

Valget faldt også på en poppel, som godt nok stod et par meter uden for biotopen. Desuden pil, bøg, hyld, kaprifolie. Kaprifolien blev dog hurtigt droppet, da den er ret langt fremme, og vil være den første der springer ud, før de andre grene, når at ”tænke sig om”. Det skal siges at poppelgrenene er fra et træ der fældet for noget tid siden… 

 

spand og saks til grenhøst

 

Grenene hjembragt... og så skal grenen have navne...

 

Pap, snor og saks til bestemmelse og navngivning

 

Grene i vaser med vand og nu også navngivet

 

Billeder på dag 1

                    Bøge knopper og knop af hassel - begge flere knopskæl

 

Knop af poppel - flere knopskæl

Knop af hyld til venstre og pil til højre - pil et knopskæl

Så er der tid til at vente...på at se hvem der kommer først...måske pil..?

Didaktiske overvejelser….

·         En tur i naturen koblet på et ærinde; naturens sundhedsmæssige og positive betydning, personligt såvel som socialt (Ejbye-Ernst, 2020, s. 233-235)

·         Forberedelse; redskaber til at klippe grene med hjem… (grensaks, evt. spand)

·         Kende forskellige grene og knopper fra hinanden, er der fx ligheder og forskelle?

·         Lære at bestemme grene og knopper

·         Følge processen fra knop til blad, hvilke grene tror vi springer først ud

·         Kende de forskellige blade fra hinanden og på hvilke træer de sidder

·         Samtaler om/under processen, fra begyndelse til dens afslutning

·          Socialt fællesskab og samspil

·         Dokumentation i form af fx billeder af processen fra "bare" grene/knopper til bladfremspring til fuldt udfoldet, fx billeder eller video…

·         Evaluere aktiviteten i fællesskab....

 

Aktivitet 2

På jagt efter det vi ikke ser...

Gennem et vildtkamera

Gad vide hvad de færdes derude , når vi ikke er tilstede...? Er der mon gæster vi aldrig sådan rigtig møder på tæt hold..? Rådyr, ræv..osv...?

Aktiviteten, denne gang, sat ind i SMTTE-modellen som udgangspunkt for at planlægge, tilrettelægge og udføre aktiviteten...

Sammenhæng

Det handler om at udvikle borgernes forhold til naturen. At introducere til et, måske udvidet, blik på naturen, vække nysgerrighed og interesse for naturens mangfoldighed. Vække lysten til at gå på "jagt" og udforske.

At styrke den fysiske og psykiske sundhed ved hjælp af naturen. I et samarbejde med den enkelte, at styrke og udvikle vedkommendes kompetencer til at mestre eget liv. Det sociale og dermed fællesskabet er derfor vigtigt. Et digitalt medie som vildtkameraet underbygger temaet med krop og bevægelse, gennem daglige ture til biotopen... og i arbejdet med natur og naturfænomener

Mål

Målet er at medvirke til, at mennesker med en psykisk sårbarhed eller sygdom har mulighed at deltage i sociale aktiviteter, i naturen, hvor der er mulighed for at udfolde sig sammen med andre, være en del af et socialt fællesskab med mulighed for at danne nye relationer. Aktiviteten lægge også op til gentagelse.

·         Mulighed for at undre sig i naturen og være nysgerrig, blive bragt i bevægelse, tilegne sig nye erfaringer og synsvinkler i samspillet med andre (Ejbye-Ernst, 2020, s. 27, 38).

·         Undersøge, klassificere, udvikle evnen til genkendelse, se forskelle og ligheder – tilegne sig ny viden

·         Socialt samspil og interaktioner gennem samtaler, fællesskab, mulighed for relations dannelse

·         Flere erfaringer med at være i naturen og opdage dens mangfoldighed

·         Hjælp til at udvikle evnen til at være undrende og nysgerrig på det der er ”derude”

Ejbye-Ernst 2020, s. 182-211

 

Tiltag

 

Der samtales om turen, som forberedelse til det der skal ske

Der anskaffes og anvendes digitale medier, som vildtkamera og kamera til dokumentation turen

Der tages billeder på turen, som dokumentation

 

Vi tager en kaffekurv med

 

Tegn

 

Borgerne viser interesse for turen og melder sig til at deltage 

 

Borgernes motivation i forhold til aktiviteten, samt deltagelsesevne.

Måske udtrykker de selv ønsker til fremtidige aktiviteter i naturen…

Aktiviteten gentages og dokumenteres gennem billeder

De er nysgerrige interesserede, undres og stiller spørgsmål 

Processen

Turen i skoven til biotopen. Vildtkamera hængt op, og så er det ellers bare at vente...

Turen går i skoven den efterfølgende dag, i spændthed og forventning, for at tjekke vildtkameraets billeder. 

 

En hare i billedet nederst til højre. Øjet kan ses som en lille hvid prik, bagbenene er tydeligst

 

 

 En kat på udflugt

Flere dage er gået, og hver dag er en ny spændende dag, hvor turen går til biotopen for at undersøge, om vildtkameraet har afsløret noget vi ikke vidste...

Men - nogle dage i træk.... Ingen "fangst". Skuffelsen har været til at "få øje på". Den mærkedes tydeligt kropsligt.

For at holde motivationen i aktiviteten oppe, har Snydepelsen været på spil. Efter flere dages skuffelser over at vildtkameraet ikke bibragte med nye opdagelser, lægges der rester af ben fra stegt lam i biotopen. Og kameraet er flyttet et nyt sted hen.

 

 

Der er spist af lokkemaden.... men hvem mon...?

 

 

Turen går hjem med vildtkameraet og spændingen er stor...

 

Whaauu - på grenen der går skråt ud til højre sidder en fugl...

 

Ved at kigge i bøger og på nettet skulle borgerne gerne finde frem til at det er en Spurvehøg, som godt kan lide resterne der er lagt som lokkemad. De skulle også gerne nå frem til at at det er en hun-spurvehøg, pga de stribede brystfjer og at den er større end hannen, og at den er rødlistet, hvilket betyder den er sjælden eller i fare for at forsvinde (Naturbasen). Ligeledes skulle der gerne have tilegnet sig viden om, at man kan tage fejl da det kan være en Duehøg, forskellen ses bedst i luften under flugt. 

Flere dages stilhed... ingen billeder i kameraet...

Igen flyttes kameraet et nyt sted hen... 

Da kameraet skal tjekkes, falder øjet på en lille bitte mus på stien. Stendød. 

Der tages billeder og musen bringes med hjem.

 

 Borgerne skulle gerne finde frem til at det er en spidsmus  

 

Turen går hjem, for at finde ud af hvordan musen er havnet der midt på stien...

 

En rød kat ser ud til at lege - lige der hvor musen blev fundet.

 

Aktiviteten skulle gerne gøre borgerne nysgerrige efter, at gå på mere opdagelse. At opdage naturen "på ny" gennem kropslige og sanselige oplevelser, som aktiviteten lægger op til.